Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
332250
Sted- og lokalitetsnummer
030211-8
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matr.: Vedbygård matr.nr. 1a, Ruds Vedby og Conradinelyst. Dyssekammer af 4 bæresten, hvoraf den ene væltet ind i kamret og 1 dæksten, noget nedsunket i den ene ende.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt fritstaaende polygont Gravkammer i Retn. SØ-NV, dannet af 4 Bærestene og en Overligger, dets største Længde er 5 1/2', Brede 3 1/2', Høide 2'. Dækstenen er 8' lang, 6 1/2' bred, 2 1/2' tyk. Kammeret skal oprindelig have havt flere, senere bortførte, Bærestene (Mundtlig Meddelelse). Det ligger paa Skraaningen af en Steil Banke og omgives af en lav, afgravet Jordforhøining. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 4 Bæresten, hvoraf den ene er væltet ind i Kamret, og 1 Dæksten, noget nedsunket i den ene Ende.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer på højrest. Der anes en mindre højning, mål ca 0,3x7x7 m, og der findes stentoppe på højen, mod V 1 randsten? Dyssekamret har været polygonalt? og består af 4 bæresten, hvor den ene er væltet indad. Åbning nu mod N, indre mål ca 1,6x1,2 m i N-S'lig retning. Dækstenen er skredet nedad mod SV, den rager nu 1,6 m op over højen. Den ligger lidt nedenfor bakketop, hvor der er et observatørtårn, ca 50 m mod Ø, på kanten af skråning mod V-NV-N. Den ligger i et tilplantet stykke ved en ældre grusgrav mod S, graner ca 2,5 m fra højfod mod S-SV, alder ca 10 år samt ældre lidt længere væk. Der fører en "sti" op mod dyssen. Ca 100 m fra landevej. (Ingen skåltegn på dyssen). ** Seværdighedsforklaring ** Dyssekammer på bakkeskråning, vidt udsyn. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet ligger i kanten af skov med gamle graner. Højrest er bevokset med græs og brændenælder.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links