skæv fredningssten, set fra vest
.
oversigt, set fra vest
.
oversigt, set fra SV
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
28272
Sted- og lokalitetsnummer
010311-3
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Diplom Runddysse, 8 m i diameter. Kammer af 3 bæresten, 1 dæksten. 5 randsten.

Undersøgelseshistorie

1890
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Runddysse, 23 3/4' i Diameter, lav Jordhøining. I Midten et kisteformet Kammer, som udgravedes af mig [V.Boye]. Det bestaaer af 2 Sidestene og 1 Endesten imod Øst, den vestlige Ende er aaben, den østl. Endesten staar skraat indad og mellem Sidestenene. Overliggeren er 6 7/12' l. V.-Ø. og 6' l. N.-S. samt forholdsvis flad. Ingen Bundstene, Kamret hviler paa gult Grus. Indvendig er det 4' l. (Ø-V.), 2 2/3' bredt ved den østl. og 2 5/12' bredt ved den vestl. Ende, samt 3 1/3' dybt. Næsten indtil Dækstenen var det fyldt med Jord og hovedstore Stene, hvorunder forekom større og mindre Flintstene og Flintskjærver. Oldsager og Livlevninger fandtes ei. Bevoksning: 1982: Græs
1890
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1890
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, 8 m i Diam. Kammer af 3 Bæresten, 1 Dæksten. 5 Randsten.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRunddysse, 0,8 x 9,0 x 8,0 m. Kammer af 1 overligger og 3 bæresten, 5 randsten. Højens overflade er næsten helt trådt i stykker af Hereford-kreaturer. Kanten ved Ø, S og V er trådt i stykker og hele højen er under erosion. Desuden er en del løse mindre marksten lagt op på højen. Ingen hjemme på de nærmeste ejendomme. ** Sagsbehandlerkommentarer ** Bør genbesigtiges ved tilsynet. Bevoksning: 1982: Græs
1983
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidBeskadigelser af kreaturer og ved pløjning. Bør indhegnes. Fortidsmindet er restaureret i 1986 ved SNS.
1983
Dyrs aktivitet - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1986
Museal restaurering - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningDyssens højfyld var blevet nedtrampet af kreaturer. Den udskredne højfyld blev fladeskovlet op på højen og udjævnet. Dyssens fredningssten blev placeret i anlæggets NV-lige hjørne og i de tre andre hjørner blev betonpæle opsat. En større løstliggende sten blev placeret som randsten mod vest. En hyld i kammeret blev fældet og højen blev tilsået med græsfrø. Se beretning.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links