Faktaboks

Kommune
Haderslev Kommune
Fredningsstatus
Aflyst og slettet
Fredningsnummer
37071
Sted- og lokalitetsnummer
200201-4
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Gram, art.521, kortbl.5, parcel 1. Dyssekammer i en rund fordybning i marken "Skærtorsdag", 1 x 7 m. Kammeret er firkantet, 0,5 x 0,5 x 1 m i indvendigt mål, sat af svære, ret flade sten med længderetning fra sydvest-nordøst. Sær- lig den sydlige bæresten er stor og mest blottet, 0,3 x 1 x 2 m. De øvrige måler ca. 1,5 m i længde. Tærskelstenen er åbenbart i nord. Ingen overligger. 2004: Fortidsmindet aflyst på matr.nr. 521 Gram Ejerlav, Gram. Aflysningsdokument af 31. august 2004.

Undersøgelseshistorie

1926
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSløjfet Høj, kendelig som foregaaende [sb.3]. Der er brækket en stor Mængde Sten op her.
1947
Museal udgravning - Haderslev Museum
1947
Museal restaurering - Haderslev Museum
1947
Diverse sagsbehandling - Haderslev Museum
1948
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidH.Neumann udgravede i 1947 et nedgravet dyssekammer, som HAM og forpagteren ønskede fredet. Inden fredningen restaurering af kammeret ved HAM.
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[[Heri bevaret dyssekammer]]. Dyssekammer i en rund fordybning i marken "Skærtorsdag", 1x7 m. Kammeret er firkantet, 0,5x0,5x1 m i indvendigt mål, sat af svære, ret flade sten med længderetning fra SV-NØ. Særlig den sydlige bæresten er stor og mest blottet, 0,3x1x2 m. De øvrige måler ca. 1,5 m i længde. Tærskelstenen er åbenbart i N. Ingen overligger.
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2004
Aflysning - KUAS, Fortidsminder
2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterFFM_AFLYS,S

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links