Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
34203
Sted- og lokalitetsnummer
030209-37
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 29/7 1911, gdr. A. Vilh. Pedersen Dipl. Afmærkn.: MS 1922, Th. Gravlund. Runddysse 1 x 14 m. Kammer med 3 bæresten og 1 dæksten. Kun enkelte randsten på plads.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidOmtrent ved Foden af "Skalagerbanke" ligger en med Tjørn tæt bevoxet Runddysse. Af Kamret sees nu kun lidt af den ene Bæresten, samt den 6' lange og 4 1/2' brede Overligger, der endnu ligger paa sin Plads over det udgravede Kammer, dets Længderetning er i ØSØ-VNV. Den omgivende Jordhøi er ca. 22' i Tværm. Randsten synes ikke. I en Indberetning om Oltidsminder i Helsinge Sogn, fra 1808, (Nationalmuseets Archiv) nævnes, at Kamret da bestod af 2 mandslange, flade Sidesten og en Endesten for den vestre Ende, for den østre Ende, hvor der ingen Sten fandtes, "var Aabningen saa stor, at man kunde krybe ind i Kamret", ovenover de tre Bæresten laa en stor, flad Dæksten. Bevoksning: 1984: Løvkrat
1909
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1909
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, 1 x 14 m., Kammer med 3 Bæresten og 1 Dæksten, kun enkelte Randsten paa Plads.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRunddysse, 1,7 x 14 m. Den er helt tilgroet med krat, beskrivelse og måltagning vanskelig, mål ca. 0,6 x 14 x 14 m med god pløjeafstand. Der anes randsten hist og her og mod S er der eroderet skrænt, men dyssen ser intakt ud - nu helt tilgroet. På midten er et aflangt kammer i Ø-V'lig retning, mål ca. 1,5 x 0,7 m, svagt trapezformet, åbning mod Ø, stor, ret flad dæksten, der rager ca. 1,1 m op over højen, der er mere åben for vegetation på midten. Mod S tilplantet stykke med fyr, alder ca. 20 år mindst ? Dyssen kunne ved pleje blive ***. Findes ned ad skråning, nær kysten, ca. 250 m til markvej og 1 km til offentlig vej. ** Seværdighedsforklaring ** Runddysse i bakket landskab, nær kysten. Bevoksning: 1984: Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Bør plejes.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links