Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322312
Sted- og lokalitetsnummer
030710-9
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 0,75 x 15 m. Smalt kammer af 2 sidesten og 1 endesten. Dækstenen afvæltet. Mange sankesten. Tjørnekrat.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn lav, stærkt tjørnebevoxet Høi med et Kisteformet Kammer, Retning V.t.Nv.- Ø.t.Sø., det bestaaer af 2 Sidestene og imellem dem i den vestl. Ende en Endesten, Dækstenen ligger ved Siden af Kamret, 3 2/3' langt og 1 2/3' bredt, tildels jordfyldt. Sb.nr. 9 og 10 ere de to Dysser, som i Pastor Schønnings Indberetning omtales som beliggende paa Davrebjerg i Hedeborg Vang. Bevoksning: 1983: Løvkrat
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 3/4 x 15 m., smalt Kammer af 2 Sidesten og 1 Endesten, Dækstenen afvæltet. Mange Sankesten. Tjørnekrat.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse (antagelig en runddysse), 1,6 x 15,0 x 15,0 m. Den måler 0,8 x 15 x 15 m. med diffus fod. Omtrent på midten er et aflangt kammer med 2 lange sten (mod S og N) og 1 kort mod V, mod Ø en tærskel-/lavere gangsten. Dæksten er væltet mod S og rager ca. 0,5 m. op. I højoverfladen, der er forholdsvis jævn, ses mange mosgroede, delvist tildækkede sten, marksten?/sten i højfyld + ældre sten ved højfod. Kammerets indre mål er 1,2 x 0,6 m. (0,7 m. dybt) og dækstenen rager ca. 0,5 m. op over højen. Højen er tæt tilgroet med buskads. Kunne som 3223-13 blive et finere anlæg, samme placering. ** Seværdighedsforklaring ** Runddysse, højt i terræn ved siden af langdysse. Bevoksning: 1983: Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links