Faktaboks

Kommune
Ringsted Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
332510
Sted- og lokalitetsnummer
040206-8
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 1,5 x 14 m hvori sammenfaldet kammer, der muligvis op- delig er femkantet. 6 sidesten, hvoraf den østligste mulig- vis er gangsten. Overliggeren sprængt i 2 dele, hvoraf den mindre faldet ned i kamret og den større ligger SØ for kam- ret. Græsgroet med træer. I ager.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt sammenskudt, af kolosale Stene bygget Gravkammer, anlagt i eller paa en rund Jordhøj. Sidestenenes Antal er 4-5. De rejser sig godt 2 Al. over Jorden. Dækstenen ligger sprængt, de nedgledne Stykker af den have trykket Sidestenene indad. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1.5 x 14 m., hvori sammenfaldet Kammer, der muligvis oprindelig er femkantet. 6 Sidesten, hvoraf den østligste muligvis er Gangsten. Overliggeren sprængt i 2 Dele, hvoraf den mindre faldet ned i Kamret og den større ligger SØ. for Kamret. Græsgroet med Træer. I Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse. Dysse med en noget uregelmæssig høj, mål ca 1,5x14x14 m med ret stejle sider, mod N anes 2 stentoppe, randsten? og mod V 4, alle mindre. Kamret ligger mod V, oprindelig 5-kantet med 5 bæresten og 1 tærskelsten mod Ø. Dæksten i 3 dele. Der ligger 1 større stykke i kamret, 1 mindre mellem de 2 sydlige bæresten og 1 stort stykke umiddelbart SØ for disse. Indre mål ca 1,7x1,5 m?, stenene rager op til 1,6 m op over højen. Der ligger ganske få marksten på dyssen. Markvej mod dyssen fra S sløjfet, ca 350 m til offentlig vej. Den ligger ret lavt i et åbent landskab, nær bæk mod N. . ** Seværdighedsforklaring ** Dysse, ret lavt, nær bæk, i et åbent landskab. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2012
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links