Rundhøj, mv., Skodsborg

293076

Slots- og Kulturstyrelsen.

Licens: Begrænset anvendelse

Faktaboks

Kommune: Rudersdal Kommune
Fredningsstatus: Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer: 293076
Sted- og lokalitetsnummer: 020310-44
Anlæg: Rundhøj, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Stenkiste, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Stenkiste, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1300 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Stenkiste, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

På et åbent areal ved Skodsborg Station, mellem jernbanen og Øresundskysten, kan man se to stenkister fra slutningen af stenalderen. Det er den periode, som også kaldes "dolktid". Stenkisterne blev fundet i 1934, da en entreprenør var gået i gang med at sløjfe en oldtidshøj for at bygge på grunden. Den ene hellekiste, som er knap 3 m lang, indeholdt nogle skeletrester, vistnok af en kvinde. Den døde havde fået en flintdolk og en lille smule rav, måske en perle, med sig i graven. Den anden kiste måler 3,75 m i længden, og heri lå der tre mænd begravet. Den ene mand, hvis skelet var meget velbevaret, var udstyret med to flintdolke. Ved siden af et af de andre skeletter lå en lille pilespids af flint. Gravhøjen indeholdt endnu en stenkiste, som dog var meget ødelagt, samt en grav fra bronzealderen med et bronzesværd. Højen blev udgravet af Nationalmuseet i 1934 og blev derefter restaureret og fredet.

Original fredningstekst

Udgravet høj med 2 frilagte hellekister, den ene åben med skeletafstøbning. NMI: Høj med 2 hellekister, restaureret 1936.

Undersøgelseshistorie

1934: Byggeri og anlæg - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1934: Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRund Høj, ca 15 M i Tv., c. 2 1/2 m h. Indeholdende Bronzealdersgrav samt 2 Hellekister.
1936: Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med 2 Hellekister restaureret 1936.S[[j. 696/39 om udgravning, j. 1312/58 om restaurering, j.1152/61 om rep. af låge og hegn]].
1938: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1963: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1988: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDimensioner: Tværmål ca. 25 m, højde ca. 1 1/2 m. Høj i form af ringvold med jævnt skrånende yderside og stejlvægget udgravningskrater i det indre. Heri 2 hellekister på højbund. Stentrappe op ad højside i Ø. Kraftige slidspor efter færdsel rundt langs krateret og i Ø-V gennem det - mellem kisterne. Bevokset med et par gamle bøge ved højford. Iøvrigt græsdækket, men stærkt afslidt. Beliggende i rest af bøgeskov, klemt inde mellem bygninger i N og S samt i Ø - her nedenfor ældre kystskrænt. Offentlig vej i V. Knallerttrafik gennem krateret bør hindres ved opsætning af lavt hegn i snublehøjde. Sydlige kistes vestlige gavlsten indvæltet. Nordlige kistes dæksten lå over kistens midte. Oprindelige placering uvis (Berejserskema MLB 19/8-87: Over vestgavl, I besigtigelsesrapporter v. H. Kapel 1968 og K. Thorvildsen 1975 omtales dæksten over sydlige kiste, sådanne sås ikke nov. -88.) ** Seværdighedsforklaring ** Hellekisterne ganske seværdige som typeeksempler. Offentlig adgang og parkering på offentig vej. Kommunal skiltning ved vejen. Bevoksning: 1988: Græs og Løvtræer
1999: Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om