Oversigt - fra SSØ
.

Faktaboks

Kommune
Gribskov Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
252721
Sted- og lokalitetsnummer
010102-70
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dyssekammer, 4 x 4,9 m stort, orienteret i Ø-V. 3 sten er synlige: mod V en gavlsten, 0,2 x 0,55 m stor og 0,7 m høj, mod S en bæresten, 0,6 x 1,2 m stor og 0,7 m høj, med den flade side vendt ind mod kammeret, samt mod N en bæresten eller nedvæltet dæksten, 1 x 1,75 m stor og 0,5 m høj. Kammeret er fyldt med jord. I og omkring dyssen er mange sten, hvoraf nogle kan have hørt til dyssen. I ager.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI Knolden af en Høi staaer endnu, imod Syd, en af 3 Stene bestaaende Kiste i Retningen V. - Ø., aaben imod Ø., Stenene hælde foroven imod hinanden, Dækstenen mangler. Den er 3 1/2' lang, 2 1/2' dyb, imod V. 2 5/6', imod Ø. 3 1/6' bred. Høien har ved Foden været omgiven med en Steenkreds. Der er fundet i Høien i Alt: et Leerkar og 5 mindre Steenkister samt en Dolk, Knapper, Knive og andre Smaasager af Bronze. Bevoksning: 1989: Græs
1886
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1937
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj. Sløjfet. Dysserester til Stede. Kan frigives. Ejes af Gaardejer Anders Andersen, Koldsbæk pr. Vejby. Boye gir i sin Sognebeskrivelse en Beskrivelse af Dyssen og omtaler at Højen ved Foden har været omgivet med en Stenkreds. Endvidere nævner han forskellige Fund i Højen. Højen beset. De tre Sten som Boye nævner at Dyssen bestod af er stadig til Stede, men er bragt ud af Leje, væltet indefter hvilende paa en lille Jordknold, de sidste svage Rester af Højen.
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorAfsat på kort. Lille dyssekammer af 3 synlige sten,længderetning Ø-V. Mod vest en 1 gavlsten 0,55 cm lang, 0,2 m bred og rager 0,7 10,3 x 14,9 x 4 m m op over jordoverfladen. I syd bæresten 1,2 m lang, 0,6 m tyk og rager 0,7 m op over jordoverfladen. Stenens flade side vender ind mod kammeret. I nord ligger en stor sten, der enten har været bæresten eller nedvæltet dæksten, formodentlig sidstnævnte. Stenen måler 1,75 x 1,0 m og rager 0,5 m op over jordoverfladen. Dyssekammeret er fyldt med jord. Inde i selve kammeret på dyssen og rundt om denne er der opkastet mange, ca. 0,2 m store sten foruden enkelte lidt større sten. Stenene er nok en blanding af opsamlede marksten og sten fra selve dysseanlægget. Dyssekammeret ligger på den vestlige halvdel af et lille, græsgroet stykke, ca. 4 m (n-s) x 4,9 m (ø-v) på en lille højning i ager. Beliggende frit i ager mindre end 50 m fra vej. Fra dyssen er der fritr udsyn til alle sider. Ejer: Advokat Lund-Hansen Slagsagergård Unnerupvej Unnerup ( eller Kolsbæk) Bevoksning: 1989: Græs
1990
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer, 4 x 4,9 m stort, orienteret i Ø-V. 3 sten er synlige: mod V en gavlsten, 0,2 x 0,55 m stor og 0,7 m høj, mod S en bæresten, 0,6 x 1,2 m stor og 0,7 m høj, med den flade side vendt ind mod kammeret, samt mod N en bæresten eller nedvæltet dæksten, 1 x 1,75 m stor og 0,5 m høj. Kammeret er fyldt med jord. I og omkring dyssen er mange sten, hvoraf nogle kan have hørt til dyssen. I ager.
1990
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links