Oversigt - fra Ø
.
Oversigt - fra NV
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Egedal Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
292860
Sted- og lokalitetsnummer
010603-2
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Slagslunde skov, afd. 293. Ruin af dyssekammer, to kammersten bevaret in situ og en gavlsten, orienteret nord-syd, og øst for denne en sidesten, orienteret omtrent øst-vest. Kammeret har været rektangulært. Vest for kammeret findes en 0,3 x 0,3 meter stor sten, og 1,5 m længere mod vest en noget større sten (0,7 x 0,8 x 0,8 m). Det kan være en randsten. Højen er ikke bevaret, men 4 meter nord for kammeret ses en lav (0,3 meter) højning (2 meter i nord-sydlig retning og 8 meter i øst-vest), der måske kan være rester af en sådan. I skov.

Undersøgelseshistorie

1875
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTæt ved Skovens nordlige Skjel staa paa flad Mark, Levninger af et stensat Gravkammer med omgivende Stenkreds. Af Kammeret staa nu kun 2 Sten, af den ene er Halvdelen bortsprængt. Gravens Længderetning er Øst-Vest. Bøgestubbe staa i Gravens Indre, som ikke synes at være udrenset. 5 1/2 Fod mod Vest staaer en stor Sten, som sikkert er Levning af Stenkredsen, imellem denne og Graven sees intet Spor af en Jordhøining. Graven synes at have staaet frit i Kredsen uden Jorddække.
1875
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRuin af dyssekammer, to kammersten bevaret in situ og en gavlsten, orienteret nord-syd, og øst for denne en sidesten, orienteret omtrent øst-vest. Kammeret har været rektangulært. Vest for kammeret findes en 0,3 x 0,3 meter stor sten, og 1,5 meter længere mod vest en noget større sten (0,7 x 0,8 x 0,8 meter). Det kan være en randsten. Højen er ikke bevaret, men 4 meter nord for kammeret ses en lav (0,3 meter) højning (2 meter i nord-sydlig retning og 8 meter i øst-vest), der måske kan være rester af en sådan. I skov. F.53-1808.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links