1 oversigt. Set fra ØSØ.
.
1243 kammerets VNV-side. Set fra VNV.
.
1240 oversigt. Set fra Ø.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
372410
Sted- og lokalitetsnummer
040504-1
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 26/10 1904, boelsmand Niels Peder Hansen. Sølvbæger Afmærkn.: MS 1905, L. Lassen. Lille jættestue, beliggende i ager og bevokset med tjørn. Indgang i øst. 9 bæresten, 2 dæksten, 2 gangsten. (Bør re- staureres og udgraves).

Undersøgelseshistorie

1904
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn stensat Grav, c 3,15 M lang, c 1,60 bred. Længderetning NØ. til SV. For hver Ende 2 Sidestene, sydvestlige Side (Bagvæggen) har 3 Stene, mod sydøst 2 Stene paa hver Side af en Indgang, udenfor denne en kort Gang, med en Sten paa hver Side. Over Kamret er nu 2 Dæksten. En tredie er borte. Kamret er ikke undersøgt. Fredlyst. Undersøgelse forbeholdt. Bevoksning: 1981: Græs og Løvkrat
1904
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLille Jættestue, beliggende i Ager og bevokset med Tjørn. Indgang i Øst. 9 Bæresten, 2 Dæksten. (Bør restaureres og udgraves).
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue på svag højning, 2,3 x 7 x 6 m. Alle bæresten synlige. Indgang i øst. Kammeret jordfyldt. Fra gammel tid mangler dæksten over sydlige 1/3 af kammeret samt over gangen. Der pløjes for tæt mod nord, hvor højen står med indtil 1/2 m høj, friskpløjet kant. Et område på 6 gange 6 meter friholdt fra dyrkning. Det bør gøres 1 meter længere mod nord og jord lægges på, så kanten afrundes. Aftale : (med ejerens kone) at ejeren udbedrer skaden ved at påføre jord. Det gøres inden 31. dec. 1981. Ejeren er selv interesseret i at stengraven tager sig pænt ud. Ejeren kan evt. beklippe brombærkrattet på højen. Genbesigtiget 14/5-1982 : Alt som før, men brinken mod nord er groet til med græs. Der bør ikke gøres mere i sagen. Det vil pynte at få klippet brombærkrattet væk, så stenene fremstår synligt fra vejen. Bevoksning: 1981: Græs og Løvkrat
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkJættestuekammeret er orienteret NNØ-SSV med gang udgående i ØNØ. FM-sten sat i højside i Ø. Jættestuen er usædvanligt lille sammenlignet med andre på Sydjælland og øer.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links