Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
31214
Sted- og lokalitetsnummer
030610-19
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Rest af runddysse; kamret består af 2 sidesten, ingen overlig- ger. Højen er 0,75 x 7 m, med 5 større sten, muligt randsten. Træbevokset i skov.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn stærkt ødelagt Runddysse. Af Kamret findes nu ken en Sidesten og en Endesten bevarede, efter hvilke at dømme Kamret har været ca. 5' langt og 1 1/2' bredt og ligget i Retningen Ø-V, Højden har været ca. 2 1/2'. Meget Flintral ligger i Bunden af Kamret. Noget derfra ligger en 5' l. Sten, som muligvis er den anden Sidesten. I ca. 10-12' Afstand fra Kamret ligger tre store Sten, der vel er Randsten. Bevoksning: 1983: Løvtræer
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af Runddysse. Kamret bestaar af 2 Sidesten, ingen Overligger. Højen er 0,75 x 7 m., med 5 større Sten, muligt Randsten. Træbevokset i Skov.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1959
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRunddysse med delvis bevaret hordhøj. 2 bæresten fra kammeret på plads, tydelig pakning af håndstore sten op langs bærestenene. Større sten fra randstenskæden bevaret. Større kløvet sten nær langhøjen - kan være overliggeen. ** Seværdighedsforklaring ** Beliggende i udkant af mindre skov tæt ved skovvej. Runddyssen ligger lige overfor 3121-3. Bevoksning: 1983: Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links