Rundhøj, mv., Stedstrup – #1 | lex.dk

Original fredningstekst

Tingl.: 27/8 1896, husmand Niels Andersen i henhold til re- servation i skøde fra baroniet Zeuthen. Afmærkn.: MS 1897, gdr. Petersen, Nysonnerup. Dyssekammer NØ-SV dannet af 3 bæresten og 1 endesten mod SV samt lille dæksten. Mod SV 2 store randsten. Af højen omkring kamret er bevaret 0,5 x 6 x 10 m. Restaureret 1929.

Undersøgelseshistorie

1896: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDysse, hvis Jordhøjning paa de 3 Sider er afpløjet tæt ind til Bærestenene, medens den mod SV er bevaret indtil 2,80 derfra, paa denne Side findes af Randstenene een skreden og een staaende, der rager 2 M op over Jorden. Dyssens Retning NØ til N - SV til S, den er dannet af 3 Bæresten, Tærskelstenen mulig skjult under Fylden, indvendig Længde 1,80, Bredde 0,55, Dybde indtil Fylden 0,55, Bærestenenes Højde over Jordhøjningen 1,05. Overliggeren ligger tæt vest for Kamret, den er 1,60 lang, 0,85 bred, 0,70 tyk. Bevoksning: 1983: Græs
1896: Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer NØ.-SV. dannet af 3 Bæresten og 1 Endesten mod SV samt lille Dæksten. Mod SV 2 store Randsten. Af Højen omkring Kamret er bevaret 0,5 x 6 x 10 m. Restaureret 1929.
1940: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer med højrest, NØ-SV. Dyssens høj måler ca 0,5x10x6 m og er lidt kantet afpløjet (ældre dato). Mod S 2 store randsten. Ca 2,5 m fra disse er kamret, aflangt i NØ-SV'lig retning med 1 lang bæresten mod SØ, 1 mod NV (flækket), 1 kort NØ og 1 kort SV (ligeså stor som NØ stenen men bærer ikke dæksten) - 1 dæksten der er høj og smal, skyldes måske at der er revnet et stykke af mod NV (nu fjernet). Det ser ud til at de 2 lange bæresten og dækstenen er af samme sten oprindelig. Kammermål ca 1,6x0,8 m (bæresten skråner noget ind ad foroven). Den ligger i et småbakket landskab, nær moselavninger mod NV og NØ med ret vidt udsyn. Sten rager ca 1,7 m op. Ca 250 m til offentlig vej. ** Seværdighedsforklaring ** Dysserest i åbent,småbakket landskab. Bevoksning: 1983: Græs
2008: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2015: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Rundhøj, mv., Stedstrup (#1)

Faktaboks