kammer, set fra vest
.
kammer, set fra NØ
.
oversigt, set fra SØ
.

Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
33258
Sted- og lokalitetsnummer
030304-8
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Forstyrret jættestue omgivet af 1,2 x 15 m stor høj, afgra- vet og afpløjet fra alle sider. Den SØ-halvdel af højen næsten bortgravet. Kamret NØ-SV, 2 x 5 m består af 10 bære- sten, hvoraf den ene er væltet - og 1 stor dæksten. Af gan- gen, der går ud fra SØ-langside, ses 2 dæksten, den vestlig- ste vist skredet ned i gangen. I kamret en del skrammel hid- ført efter sidende af forrige ejer. Græsklædt med tjørnebuske.

Undersøgelseshistorie

1884
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUsigneret prospekt.
1884
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForstyrret Jættestue, omgiven af en 15 M bred, 1,20 høj, delvis kratbevoxet Højning, der er afgravet og afpløjet paa alle Sider. Kamrets Retning SV til S - Nø til N, Gangen udgaar mod SØ. Kamrets Længde c. 5 M, Bredde ved den sydvestlige Ende 2,15. Af Bærestenene ses: 6, som danne Kamrets sydøstlige Side, 2, som danne dets sydvestlige Ende, samt i den nordvestlige Side 3. Kun den sydvestlige Del af Kamret staar nogenlunde uforstyrret, her hviler en Overligger, der er 3,65 lang, 1,7 bred, 1,5 tyk, og paa hvis Overside findes en 0,05 bred skaalformet Fordybning, paa de sydvestlige Endestene, den nærmeste Sten mod NV og de to nærmeste Stene mod SØ, paa de to sidste er der, for at Væggen kunde faa tilstrækkelig Højde, lagt to mindre Stene. Af Gangen, som udgaar mellem 3. og 4. Sten i Kamrets sydøstlige Side, findes paa Plads kun disse to Stene med deres Overligger, 5 andre større Stene henligger i en Nedgravning, som angiver Gangens Plads, Gangens Bredde inde ved Kamret 0,60. Den nordøstlige Del af Kamret er mere eller mindre sammensunken og til dels skjult under Jordfyld og Sankestene. - Efter Meddelelse er Jættestuen udgravet c. 1875 af en nu afdød Apotheker i Hvalsø, der fandtes 5 Skeletter og 3-4 Flintøxer i Kamrets sydvestlige Ende. Bevoksning: 1983: Løvkrat
1896
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForstyrret Jættestue omgivet af 1,20 x 15 m stor Høj, afgravet og afpløjet paa alle Sider. Den SØ. Halvdel af Højen næsten bortgravet. Kammeret, NØ-SV, 2 x 5 m, bestaar af 10 Bæresten, hvoraf den ene er væltet, og en stor Dæk-sten. Af Gangen, der gaar ud fra SØ. Langside ses 2 Dæksten, den vestligste vist skredet ned i Gangen. I Kammeret en del Skrammel hidført efter Sigende af forrige Ejer. Græsklædt med Tjørnebuske.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestuerest. Højen måler ca 1,2x15x15 m, beskrivelse vanskelig p.g.a. tæt kratbevoksning. Den ser ud til at være intakt, god pløjeafstand. Kun mod SV er der en åbning i vegetationen og der anes bæresten, dækket af 1 stor dæksten, der rager ca 1,8 m op over højen. Jættestuen ligger højt på Stestrup Bjerg men videre udsyn vanskelig p.g.a. levende hegn mod S. Den ligger ved meget ringe markvej, ca 500 m til offentlig vej. Kunne ved pleje blive et pænere fortidsminde. I kamret ligger nogle marksten - ingen påtale. ** Seværdighedsforklaring ** Jættestue (nu tilgroet) højt i terræn. Bevoksning: 1983: Løvkrat
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links