Oversigt - fra Ø
.
Foto, oversigt
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Egedal Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
302728
Sted- og lokalitetsnummer
010605-65
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

"Stenhøj", 3 x 25 m, jættestue, hvoraf ses et par bæresten, en dæksten og en formentlig dæksten til gang. Nyplantede buske og træer.

Undersøgelseshistorie

1875
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Midten af en aflang Høi, omtrent 10 Fod høi, som synes at være opført næsten udelukkende af Sten, ligger en stor Sten, 8 Fod lang, i den hviler paa andre store Sten, som danner Gravkammeret. Fra Dækstenens Midtpunkt maaltes ned til Høiens Fod: mod Nord 45 Fod, til de andre Sider omtr. 35 Fod. Anseeligt og særdeles vebevaret Mindesmærke. Pl. 24,2. Hele denne Lod er en høitliggende Flade med vid Udsigt.S[jættestue, set 1930]. Bevoksning: 1982: Løvkrat og Løvtræer
1875
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Stenhøj", 3 x 25 m, med Jættestue, hvoraf ses et Par Bæresten, en Dæksten og en formentlig Dæksten til Gang. Nyplantede Buske og Træer.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj med stengrav. Høj, hvorpå 2,4x1,6x1,2 m stor sten med flad underside som overligger. Bæresten synlig i Ø-kanten af stenen, langs kanten af stenen kan der med stensøger påvises bæresten undtagen i S, hvor der er en sænkning i højoverfladen. 1 m Ø for den synlige bæresten ses en 1x0,5 m stor sten i højoverfladen, formentlig dæksten over gang. Skitse. S for højen ligger i et skel en anselig bunke marksten, men de ligger ikke på højen. Mål: 2,7x23x22 m. Bevoksning: 1982: Løvkrat og Løvtræer
1985
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidReasturering af jættestuen efter at der har været foretaget en ulovlig udgravning af kammeret. Kammeret var blevet noget frilagt i forbindelse med udgravningen, og kan nu beskrives som ovalt, ca. 4 x 2 m, orienteret N-S. Mindst 7 bæresten er bevaret, samt en dæksten. Gang mod øst med 2 synlige dæksten.
1985
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Beskadigelse/hærværk - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1985
Museal restaurering - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningDer var forekommet en ulovlig nedgravning i jættestuens kammer. Overtrædelsen blev dokumenteret, den opgravede fyld blev undersøgt for oldsager og blev dernæst fyldt tilbage indtil nedgravningen og jættestuens bæresten var dækket. Se beretning.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2011
KO-kontrol på fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links