højen set fra øst
.
Foto, oversigt
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Aabenraa Kommune
Fredningsstatus
Ikke-fredningsværdig 1937-56
Fredningsnummer
390855
Sted- og lokalitetsnummer
220304-37
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Gravgenstand, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Gravgenstand, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Oldtid (dateret 1100 f.Kr. - 375 e.Kr.); Gravgenstand, Oldtid (dateret 2350 f.Kr. - 1101 f.Kr.)

Original fredningstekst

Højrest, 1,5 x 13-15 m. Afgravet og meget uregelmæssig overflade. Mod N et (nylig gravet) 4 m (N-S) x 1 m bred og ca. 2 m dybt hul. Muldlaget er her i snittet, 0,8 m tykt. Lyng- og græsgroet i ager på bakketop.

Undersøgelseshistorie

1920
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af en Høj, 2,0 x 18 m. Ca. 3/4 fra Nø og Ø er afgravet omtrent til Bund.
1931
Graveaktivitet/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1931
Danefæ erklæring ved Nationalmuseet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVed at opbryde sten i sydøstkanten af højen fandt ejeren en guldring, der vistnok havde ligget i en lille stendynge. En anden guldring fandtes i højen NV-side. I sydranden af højen fandtes 6 urnegrave, der ikke blev bevaret, midt i højen en tarvelig flintdolk.
1931
Genstand registreret i privateje - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1931
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjrest, 1,5 x 13-15 m. Afgravet og meget uregelmæssig overflade. Mod N et (nylig gravet) 4 m (N-S) x 1 m bredt og ca 2 m dybt hul. Muldlaget er her i snittet 0,80 m tykt. Lyng- og græsgroet i ager på bakketop.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2011
KO-kontrol på fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links