Rundhøj, mv., Stenlille

Original fredningstekst

Tingl.: 1891, ifølge reservation i skøde fra Sorø akademie. Afmærkn.: MS 1891 Høj, 2,5 x 25 m. Afpløjet og afgravet flere steder. Indeholder uudgravet jættestue, hvoraf 6 dæksten ses i overfladen. Græs- groet i ager.

Undersøgelseshistorie

1877: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTæt øst for Landeveien og syd for Huset, umiddelbart ved Loddens sydlige Skjel, ligger en betydelig Jordhøi, som indeslutter en uudgravet Jættestue. Den runde Høis Tværmaal ved Foden er nu c. 70' i Nord-Syd, 60' i Øst-Vest, men oprindelig havde Høien en større Udstrækning. Mod Landeveien er Foden afpløiet, og Høien er her forneden omsat med et Stengjærde, mod Nordøst er Foden og det øverste Jordlag afgravet i en Bredde af 25' og 15' dybt ind imod Kammeret, herved er 1 Dæksten blevet blottet, men Kammeret er ikke naaet. Mod Landeveien, hvor der er afpløiet et Jordlag om Foden, har Høien en Høide af c. 14', men til den modsatte Side er den kun 10' høi. Overdelen er temmelig uregelmæssig, idet der er borttaget en Del Jord over Dækstenene i Kammeret, hvorved der er fremkommet en skraanende Flade mod Øst. Største Delen af 6 Overliggere er synlig, de ligge i Retning: Syd til Vest-Nord til Øst, Afstanden mellem de yderste Stens fjærneste Sider er 24', den største Sten er 7 1/2' lang. Nr.4. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1877: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1896: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUudgravet Jættestue, se S.M. Nr.4 med tilhørende Planche 26a. (Dækstenene over Jættestuen ligge i retning S-N (ikke som angivet i Declarationen SV-NØ), en Afgravning i Højens Nordside er udfyldt med Sankesten lagte i Orden, saa at de danne en regelmæssig Flade). Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1940: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 2,5 x 25 m. Afpløjet og afgravet flere Steder. Indeholder uudgravet Jætteststue, hvoraf 6 Dæksten ses i Overfladen. Græsgroet i Ager.
1940: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorKirkehøj. Jættestue, mål ca. 4 m (højere end 2,5) x 25 x 25 m, noget uregelmæssigt hvælvet med en ret stejl side mod V (uden vegetation under større træer). Der ses 5 (ikke 6) sten i overfladen (antagelig dæksten) - vildroser vanskeliggør iagttagelse. Den største sten rager ca. 0,3 m op over skråning. Der er enkelte muldvarpeskud i højsiden. Mod N er en mindre stendynge hen til højfod - ellers fin pløjeafstand. Mod V er en tilplantning med ældre graner, delvist fældede og høje løvtræer ved skeldiger nær højen. Ligger i ret åbent landskab, nær Sandlyng å mod V, dog flere huse i nærheden (ingen hjemme). Lagde besked på nærmeste hus mod N om det ulovlige i stendynge og beplantning (lagde kopi af loven med under- stregning af det væsentlige) - bad ikke om at få arealet ryddet. Intet navneskilt, adressen må være Sorøvej 44-46 / 48-56 (antagelig 48/50). Omtrent 50 m fra offentlig vej. Kan ved pleje (også af omgivelser) blive **. ** Seværdighedsforklaring ** Jættestue (delvis gemt i bevoksning) i et ret åbent landskab. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks