971 kammer. Set fra V.
.
970 oversigt. Set fra SV.
.
311 oversigt. Set fra SØ.
.

Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
402763
Sted- og lokalitetsnummer
050201-50
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Kunstigt anlæg, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Enkeltfund, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fr.nr. 4027:63 Gravhøj. 16 m Ø-V, 16,5 m N-S og 120 cm høj. Højtop affladiget ca. 9-10 m i diameter. Ovenpå højen er anlagt en kunstig stendysse, antagelig opført af oprindelige sten fra jættestuen. På højens overflade ses flere meterstore, ikke-jordfaste sten.

Undersøgelseshistorie

1851
Privat opsamling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1851
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa høi Mark ses en Del Sten, som haver dannet en nu fuldstændig ødelagt Jættestue med Indgang fra Sydøst. Ved Siden af Jættestuen ses en mindre Høining.
1909
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1909
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTilladelse givet til indretning af begravelsesplads i højen på betingelse af, at alle spor af det oprindelige anlæg fjernes.
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStenene rejst i Kreds og indenfor er rejst en kunstig "Dysse".
2015
Museal besigtigelse - Museum SydøstdanmarkRundhøj. 120 cm høj. 16 m Ø-V. 16,5 m N-S. Højtop affladiget ca. 9-10 m i diameter. Dysselignende kammer på højtop er orienteret N-S med åbning i N. Kammeret er rektangulært og består af 7 bæresten (V 2, S 1, Ø 2) og to dæksten. Bærestene står på muldfladen, enkelte sunket 5-6 cm ned. Bærestene er 115-119 cm høje, 50-110 cm brede og 25-60 cm dybe. De to dæksten er 100-145 cm lange, ca. 90 cm brede og 30-44 cm dybe. To comtrent meterstore sten ligger umiddelbart nord for åbningen. Mulige antydninger af kløvemærker på nogle af kammeret’s sten. På højens overflade ses flere meterstore ikke-jordfaste sten: 1 knap 1 m SSV for kammer, 2 på højfod i nord, 1 på sydvestlige højtop og 1 på nordvestlige højtop. Rundt om på højen ses flere ikke jordfaste 30-40 cm store sten.
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links