Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
35246
Sted- og lokalitetsnummer
040110-1
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 1,5 x 17 m heri stærkt forstyrret jættestue 2 x 5 m NØ-SV. Til midten af SØ siden fører en gang NV-SØ af hvis sten toppene ses, ligesom det øverste af en af gangens over- liggere. Gangen, der når helt ud til nuværende højfod, er 7 m lang. Græsgroet med en enkelt busk. I ager. NMI: ....gangens overliggere (måske den eneste bevarede). Gangen ........

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.2. Matr.Nr.14a el.16. Nordvest for Gaarden ligger en rund Jordhøi, 40-45 Fod i Tværmaal, 4 Fod høi, der omgiver en 24 1/2 Fod lang Jættestue, med Længderetning omtrent i Nord-Syd, hvis Gang løber ud imod Øst. Dækstenene ere borttagne eller ligge sprængte i og udenfor Kammeret. Tre Sidesten mangle, og hvor de have staaet, findes der større Huller ind i Kammerets Indre Fyld. Ellers synes Kammerets Indre at være urørt indtil 1-2 Fod fra Sidestenenes Toppe, og nogle af disse ere endnu dækkede. I Gangen sees de 3 yderste Par Gangsten og 1 Overligger. Jordhøien synes at have sin oprindelige Form og har sikkert ikke dækket Overliggerne i Kammeret. Bevoksning: 1983: Græs
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidGangbygning [sb.1] og Runddysse [sb.2] ved vester Skjel (se S.M) muligt er det disse to Dysser, der paa Academiets gamle Sognekort have Navnene Store og Lille Hanehøj. Bevoksning: 1983: Græs
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj 1.5 x 17 m., heri stærkt forstyrret Jættestue 2 x 5 m. NØ- SV. Til Midten af SØ Siden fører en Gang NV-SØ Af hvis Sten Toppene ses, ligesom det øverste af Gangens Overliggere (maaske den eneste bevarede). Gangen, der naar helt ud til nuværende Højfod, er 7 m. lang. Græsgroet med en enkelt Busk. I Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue. Højen måler 1,5 x 17 x 17 m. I midten er en aflang fordybning med rester af kammeret, mål ca. 5 x 2 m., dybde 0 ,5 m., hvor enkelte sten rager op. Mod SØ ses en gang i NV-SØ-lig retning, der fører ud til højfod. Det øverste ses af gangstenene og 1 overligger - flere større sten nær udgangen (enten fra overliggere eller kammeret). Der var tilsyneladende 3 bæresten i kammeret og 8 i gangen. Tæt vegetation hindrer overskuelighed. God pløjeafstand, mindst 0,5-1 m. fra højfod. Den ligger på Ø-side af skel omtalt 3524-5. Den ligger ca. 500 m. fra offentlig vej ved et bakkehæld ned mod Tuelså. Ejeroplysning på skema. ** Seværdighedsforklaring ** Jættestue på bakkehæld. Bevoksning: 1983: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links