913 dækstene de tre SV-ligste. Set fra SØ.
.
911 oversigt bakke og høj. Set fra Ø.
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
3624151
Sted- og lokalitetsnummer
050702-89
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 12/5 1886. Gdr. Peder Christensen Afmærkn.: MS 1887 Storkebjerg, 3 x 25 m med jættestue. I Ø 3 randsten, i toppen ses 5 dæksten. Kratbevokset.

Undersøgelseshistorie

1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStorkebjerg: En Høj, indeholdende en Jættestue. Højen er c 3 m høj. Diameteren lod sig ikke maale (i Fredningsfortegnelsen angives den til 78 x 68') I Vest ses 3 smaa Randsten, i Øst er en Del af højen i ældre Tid bortskaaren af Vejen, og her er opsat et Stendige til Beskyttelse mod Skred. I Toppen ses 5 Dæksten med en samlet Bredde af 7 M, Dens længste er 2.20 M. lang. Kamrets Længderetning er herefter N-S. Fredlyst, tinglæst 12/5 1886. Fredningssten paa Toppen. Bevoksning: 1981: Løvkrat og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, "Storkebjerg", 3 x 25 m., med Jættestue. I Ø. 3 Randsten. I Toppen ses 5 Dæksten. Kratbevokset.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj. "Storkebjerg". Mål: 3,5 x 25 m. I toppen ses 5 dæksten af et jættestuekammer, orienteret N-S. Østlige højfod afskåret af markvej. Stærkt overgroet, evt. fredningssten ikke fundet. Bevoksning: 1981: Løvkrat og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links