Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Hørsholm Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
282917
Sted- og lokalitetsnummer
010403-27
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Flad rundhøj, diameter ca. 18 m, højde ca. 1 1/3 m, inde- sluttende en femsidet jættestue, uden overligger, med gang på sydsiden. Op til kamrets nordre side ses en meget stor n, sikkert en overligger. Desuden ligger spredt på højen 5-6 større sten, muligvis dæksten til kammer og gang. En snes randsten, hvoraf 7 opretstående. Tæt bevokset med træer.

Undersøgelseshistorie

1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSyd for Gaarden, Matrno. 4a, ligger en Runddysse, som er c. 54 1/2' i Diameter og 4' høi (altsaa meget flad). Omtrent midt i Dyssen er der et Femsidet Kammer i Retningen Nord-Syd. Det er 5 5/12' langt og i Nord 5 1/2' bredt samt 3 3/4' dybt, mod Syd er der en 2 1/2' lang og 8 1/2" tyk Tærskelsteen. Fra Sydenden gaaer i Retningen Nord-Nordvest til Syd-Sydøst en 11 3/4' lang Gang. I den nordøstlige Deel af Høien, som er bevoxet med Træer, ligge 3 Stene, rimeligviis Overliggere, der er 3 7/12' x 4 5/6', 3' x 2 3/4' og 3' x 4 3/4' i Tværmaal. Der er 21 Randstene, hvoraf 7 opretstaaende. (Tegnet af E.Rondahl). Bevoksning: 1988: Græs og Løvtræer
1884
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFlad Rundhøj, Diam. ca. 18 m, H. ca. 1 1/3 m, indesluttende en femsidet Jættestue, uden Overligger, med Gang paa Sydsiden. Op til Kamrets nordre Side ses en meget stor Sten, sikkert en Overligger. Desuden ligger spredt paa Højen 5-6 større Sten, muligvis Dæksten til Kammer og Gang. En Snes Randsten, hvoraf 7 opretstaaende. Tæt bevokset med Træer.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDimensioner iflg. blå kort ikke eftermålt, men rimeligt sandsynlige. Kammeret er ikke nogen jættestue, men en pæreformet stordysse i retningen N-S. 2 bæresten i V-side, 1 i N-gavl og 2 i Ø-side. Kammeret 1,5 m. langt i N-S og godt 1 m. bredt ved N-gavl. Gangen 3 m. lang. Af Ø-siden står 1 bæresten op mod kammeret, af V-siden 2 bæresten længere ude. Af randstenene sås en halv snes stykker, alle meget monumentale. Bevokset med 12 gamle bøge med en del rodskud. Mange afbrækkede grene samt en del kvas på højen. Højtbeliggende i terrænet, omgivet af dyrket mark til alle sider. Sanering ville pynte, men omsonst, da anlægget ikke er offentligt tilgængeligt eller synligt fra offentligt tilgængeligt område. ** Seværdighedsforklaring ** Ikke synderligt seværdig. Ikke offentligt tilgængelig og ikke synlig fra offentligt tilgængeligt areal. Bevoksning: 1988: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Der er opsat hegn omkring.
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links