kammer, set fra SØ
.
oversigt, set fra øst
.
oversigt, set fra syd
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
32226
Sted- og lokalitetsnummer
030601-16
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Enkeltfund, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Enkeltfund, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 1066 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 4/6 1921, Husmand Jens Therkildsen. Diplom Afmærkn.: MS 1922, J. Raklev. Dyssekammer, 5 bæresten, dæksten; de to bæresten er skredet. Bør restaureres.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt fritstaaende Gravkammer i Retningen VNN-ØSØ, dannet af 5 Sten og lukket i den ØSØ Ende ved en lav Tærskelsten. Mod ØSØ har udgaaet en Gang, af hvilken dog nu kun den ene Gangsten existerer. Kamret er 5' langt, 4' bredt og 4'2"-4'7" højt. Af Stenene skraaner d lidt udad, e ligger næsten helt væltet udad, a,b,c skraane indad, medens f staar lige op. Overliggeren er 8'4" lang, 5' bred og 2 1/2-4'tyk. Sparsomme Rester af den Kamret omgivende Jordhøj findes endnu og i dennes nordre og nø. Side sidde endnu i en Fods Afstand fra Kamret enkelte Randsten. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1891
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1902
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1902
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, 5 Bæresten, Dæksten, de to Bæresten er skredne. Bør restaureres.
1938
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1957
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1967
Privat opsamling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPå marken omkring dyssen fundet flintøkse m.m.(Moseg. 169).
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorBevaret runddysse i lille høj, 2,3 x 6,5 x 5,5 m. Højen 0,6 m. høj. Beliggende midt på mark. 5 bæresten, heraf den ene halveret. 1 overligger på plads. 1 gangsten. Dyregang inde i kammeret, flint kommet til syne. ** Seværdighedsforklaring ** Dyssen, der er velbevaret, ligger meget smukt i landskabet med storslået udsigt mod Gl. Svebølle og Bjergsted Bakke. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links