Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
30257
Sted- og lokalitetsnummer
030714-22
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Svinestenshøj. Runddysse 2,5 x 15 m. 5 randsten; kammer af 3 bæresten Indgravning fra nord.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidToppet, 8 1/3' høi, Diameter Nv.- Sø. 44', Nø.- Sv. 47'. Omtrent midt i Høien staaer et femkantet, rhomboidalsk Kammer, af 4 tæt sammenstillede Sidestene, mellem, hvilke Aabningerne ere udfyldte med mindre Stene. Dækstenen mangler. Bunden er brolagt, og der er en lav, bred Tærskelsten. 5 1/3' høit, Diameter V.t.Nv.- Ø.t.Sø. 5 1/4', N.t.Nø.- V.t.Sv. 4 3/4'. En kort, 2 5/12' lang Gang, bestaaende af en Sten paa hver Side, en Sten, som lukker for den sydøstl. Ende samt en Bundsten og en Dæksten. Randstene: I den nordøstl. Side: 1 staaende, 4 væltede. I den sydvestl. Side: 1 staaende, 3 væltede. I den sydøstl. Side: 1 staaende, 1 væltet, de øvrige skjulte af Tjørnekrat. I den nordvestl. Side: 2 staaende. Ialt 12 synlige. Randstenene staa ovenfor Foden af Høien, som synes opført paa en Bakkeknold. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Svinestenshøj", Runddysse, 2 1/2 x 15 m., 5 Randsten, Kammer af 3 Bæresten, Indgravning fra Nord.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1959
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSvindstenshøj/Svinestenshøj (langdysse?). Højen måler 2x16x12 m i Ø-V'lig retning. Mod Ø ses 2 randsten, mod S 4, V 2, N ingen. Højens sider er ret uregelmæssige efter ældre kreaturskader og på toppen, der er nogenlunde jævn, er en kløvet sten m. kilespor (rager ca 0,5 m op). De nævnte 3 bæresten ses ikke, er antagelig tilgroede/dækkede af muld. Der ser ikke ud til, at højen har været plyndret/afpløjet i nyere tid. Der er enkelte marksten i højside og der er rævegrave. Ejer fortalte at den tidligere ejer havde plantet højen til, bl.a. med æbletræer. Beboer på husmandssted nærmest højen mod SØ, fortalte, at hun var stødt på en kreds af store, ret flade sten ca 1 m under terræn. På det nævnte sted er en overpløjet høj ca 1x20x20 m, ca 50 m SØ for dyssen. Foto: film ad 14.29 (når latrintønden skulle graves ned). Dyssen ligger ca 125 m fra landevej på svag skråning, forholdsvis højt i terræn. . ** Seværdighedsforklaring ** dysse på svag skråning, vidt udsyn. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links