Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
36219
Sted- og lokalitetsnummer
040319-8
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Oldtid (dateret 1100 f.Kr. - 375 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fælleskort for 3621-5,6,7,9,11,10,8,12 Tingl.:27/10 1902. Korsør kommune ifølge reservation af gods- ejer Edv. Bech, Taarnborg. Afmærkn.: MS 1905, Ludv. Lassen Fritstående dyssekammer, bestående af 4 bæresten og 1 dæksten. I kamret en hyld. I ager.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDysse. Længderetning Sydsydøst-Nordnordvest. Ligger i opdyrket Mark og er nu ikke omgivet af nogen Jordhøjning. Tre Sidesten danner den aflange Grav, 5'7" lang, 2'2"-2'4" bred, 3' dyb. Det indre tømt, nu fyldt med Sænkesten. Paa de tre Sidesten hviler nu en flad Dæksten, der ikke ligger i sin oprindelige Stilling. For den sydlige Ende er i ny Tid rejst en Sten af samme Højde som de andre Sidesten. (Efter Meddelelse var denne Sten, da Dyssen udgravedes, falden ind i Gravkammeret, hvori der skal være fundet 4-5 Skeletter, ellers intet. Dyssen skal have været helt jorddækket og Højen omgivet med en Rundkreds af Randsten, ved en af disse skal der være fundet en Urne. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1892
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFritstaaende Dyssekammer, bestaaende af 4 Bæresten og 1 Dæksten. I Kamret en Hyld. I Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer. Højrest måler ca. 0,5 x 5 m. Dyssekammer aflangt med 2 lange bæresten mod V og Ø, 1 mindre mod S og 1 udvæltet ? mod N. Både endestenene mod S og N er meget smalle og ikke dækket af den forholdsvis lille og flade dæksten. Indre mål er 1,4 x 0,6 m og dækstenen rager ca. 0,8 m op over højen. Ved indgangen en mindre hyld ellers græsbevokset. Der findes en del marksten på højresten. Forholdsvis lavt i terræn på mindre bakke. Den findes 900 m fra vej -"indesluttet" af banelinie og motorvej. Ejer :Korsør kommune ** Seværdighedsforklaring ** Lille dyssekammer i åbent landskab Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links