Rundhøj, mv., Thinghøje, Ubby

©
3235 oversigt
.
Licens: Begrænset anvendelse

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322113
Sted- og lokalitetsnummer
030109-19
Anlæg
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Rundhøj, Bronzealder (dateret 1300 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Stenkiste, Bronzealder (dateret 1300 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Brandgrav i trækiste, Bronzealder (dateret 1300 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Urnegrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Gravgenstand, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Bautasten, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Plankekiste, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tinghøj, 3,5 x 16 m. Græsklædt i ager. Siderne afgravede. Tilgroet hul i vestside.

Undersøgelseshistorie

1881
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Thinghøje", den nærmest ved Landevejen er en meget anselig velbevaret Høj, der er sporet Sten i den og den menes at indeslutte et "stort Gravkammer". (forgæves Fredningsforsøg). Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1884
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDirectionen for de antiquariske Mindesmærker havde forgæves forsøgt at få fredlyst den store og smukt beliggende Thinghøj. Parcellist Jacob Pedersen, på hvis jord højen lå, havde nemlig stillet så urimelige erstatningskrav, fordi han ventede at finde store skatte i højen, at det ikke havde været muligt. Da han i foråret sammen med en husmand begyndte at grave ned i højen fra toppen og der stødte på lerkar og egeplanker, indvilgede han dog i at lade Thinghøj videnskabeligt undersøge. Ved Vilhelm Boyes udgravning samme år blev en stor del af højen undersøgt. Thinghøj er opført ad to omgange, og begge højfaser har været omgivet af en randstenskæde. Den inderste og ældste gravhøj rummede mindst 12 begravelser, hvoraf to (grav A1 og A9) kunne dateres sikkert til midten af ældre bronzealder. I den yngre højfase konstateredes i alt 15 brandgrave, heriblandt en stenkiste (Grav O) fra den sidste del af ældre bronzealder og flere urnegrave fra yngre bronzealder. Imellem de mange grave var der både barne- og dobbeltbegravelser. Grav A1, som formentlig havde været en plankekiste, indeholdt brudstykker af en bronzepincet (ikke bevaret) og et lille etui, dannet af to stykker halvmåneformet læder. Heri lå nogle helt opløste bronzestykker, sandsynligvis resterne af en kniv. Endvidere fandtes fragmenter af uldtøj og spor af et ubrændt lig, rimeligvis et barn. I Grav A9, ligeledes en formodet plankekiste, fandtes et bronzesværd med læderbeklædt træskede, en ragekniv med hestehovedformet greb og nogle rester af uldent stof. Der var derimod ingen rester af den døde, der givetvis har været en mand. Stenkisten (Grav O) er formentlig anlagt i forbindelse med udvidelsen af højen. Heri lå en dynge brændte menneskeknogler indsvøbt i et uldent klæde og derefter i et dyreskind. I klædet sad to bøjlenåle af bronze.
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Tinghøj" 3 1/2 x 16 m. Granklædt i Ager. Siderne afgravede. Tilgroet Hul i Vestside.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal grafisk eller digital dokumentation - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Tinghøj", 4,1 x 17,0 x 17,0 m. Høj placeret på kant af højdedrag. Siderne afgravede. Højen virker noget deform. ** Seværdighedsforklaring ** Monumentalt placeret. Udsigt til "Kongehøj". Ses tydeligt fra landevejen. Flot udsigt. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1997
Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Urnegrav

Urnegrav, begravelse, hvor de brændte skeletrester er nedlagt i en urne (lerkar). I forhistorisk tid blev urnegrave almindelige i Danmark fra midten af bronzealderen ca. 1100 f.v.t., da gravskikken gradvis ændrede sig fra jordfæste til ligbrænding i takt med udviklingen i det meste af Europa, se urnemarkskultur. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Bautasten

Bautasten er aflange, opretstående sten sat over en gravlagt person som en del af gravstedet. Nogle bautasten er sat, uden at der findes en grav, og derfor rejst som en slags kenotaf over en person, som døde et andet sted. Bautasten kendes fra flere steder i landet og findes i meget stort tal på Bornholm. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links