Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Gribskov Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
26276
Sted- og lokalitetsnummer
010109-1
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1810. Afmærk.: MS 1887 Dyssekammer, fritstående. Bevaret er 3 sidesten og en stor overligger. To sidesten mangler. Oprindelig var kamret femsidet. Kamret står tæt op til gården. Tillæg til tinglysning - ændret beskrivelse *******************************************

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt fritstaaende Steenkammer, bestaaende af 3 Sidestene og en stor, 7 1/3' lang og 7' bred Overligger. To Sidestene mangle, Kamret har været femsidet, de manglende Stene have staaet paa den nordlige og vestlige Sidestene. V.-Ø. har Kamret været 5 2/3' langt, det staaer paa en lav Levning af en Høi, som V.-Ø. er 13' og N.-S. 14' i Diameter. I 10' s Afstand har det været omgivet med en Rundkreds af 4-4 1/2' lange Stene, hvilke den tidligere Eier har borttaget tilligemed Kamrets manglende Sidestene. Kammeret er skjænket Directionen til Fredlysning. Bevoksning: 1989: Græs
1886
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, fritstaaende. Bevaret er 3 Sidesten og en stor Overligger. To Sidesten mangler. Oprindelig var Kammeret femsidet. Kamret staar tæt op til Gaarden.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFritstående dyssekammer på høj, ca. 1 m høj og 9,5 m i diam. Højens østlige fod er en lille smule afskåret p.gr.a. ståltrådshegn, som også berører den sydlige del højfod. Dyssen er anbragt en smule forskudt mod øst i forhold til højen. Den består nu af en dæksten og tre bevarede sidesten henholdsvis mod nv, s og ø. 2 sten mod sv og n mangler. En næsten jorddækket sten i n-siden har også indgået i kammerets konstruktion.. Kammerets mål i ydre mål: 3,3 (ø-v) x 2,10 m (n-s) og er 1,8 m højt. De tilsvarende indre mål er 1,8 m x 1,4 m og 0,9 m højt. Højen er bevokset med græs. Inde i selve kammeret vokser der ingen vegetation. (Det er i øvrigt muligt, at der har været gravet inde i kammeret). Højen og dyssen er beliggende i en have tæt ved staldbygninger. Haven er omgivet af et ståltrådshegn, der står langs med højens østlige og nordlige fod. I disse 2 retninger er der udsyn udover et vandhul mod øst og marker mod syd. Ejeren brev om besøg. ** Seværdighedsforklaring ** Pæn dysse på lille høj, dog beliggende i have. Bevoksning: 1989: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Omtalte ståltrådshegn er der endnu.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links