3811-7-1
.
3811-7-2
.

Faktaboks

Kommune
Haderslev Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
38117
Sted- og lokalitetsnummer
200311-37
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matrikel: Hajstrup, art.nr.239, bd.I, bl.3. Tingl.: 15/4 1931. Lauritz Fallesen. Diplom Afmærkn.: MS 1937, H. Neumann, Haderslev Amts Mus. "Tonneshøj" med jættestue. Højen 1,5 x 12,5 m. Kammer af 3 bæresten i NØ, 2 i SØ; gang af 4 bæresten; ingen dæksten. Tæt krans af rand- sten, der dog ikke ses mod SV p.gr.af tæt slåenbevoksning. Græs og slåenkrat i ager.

Undersøgelseshistorie

1913
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDen del af højen, der omgav selve jættestuen, blev udgravet af ejeren. Ved randstenene var der herved fundet lerkar, som dog ikke blev bevaret.
1913
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1913
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1929
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Høj, "Tonneshøj", saa vidt ses 1,50 m høj, 12,50 m i Tværm. Tæt bevoxet med Tjørn. I Højen en noget beskadiget, forhen meget anselig Jættestue med Længderetning i NØ.-SV. Den nordøstre Halvdel udgravet. Her ses 1 Bæresten for NØ.-Enden, 2 i NV.-Siden. Af NØ.-Sidens Sten ses 2, 1 paa hver Side af Gangen, den gaar mod SØ. Af Gangen, der er 4,40 m l. ses 2 Sten i Sydvestsiden foruden Hjørnestenene, 2 i NØ.-Siden foruden Hjørnestenen. Delvis sprængt Overligger over Gangens inderste Stenpar. Kamrets Længde ubestemmeligt, sikkert mindst 4-5 m. Om Ø.- og NØ.-Siden en tæt Kreds af 0,75 m høje, delvis jorddækkede Sten. [[FM opsat 1937 (H.Neumann).]]
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Tonneshøj" med jættestue. Højen 1,5 x 12,5 m. Kammer af 3 bæresten i nordøst, 2 i sydøst, gang af 4 bæresten, ingen dæksten. Tæt krans af randsten, der dog ikke ses mod sydvest på grund af tæt slåenbevoksning. Græs- og slåenkrat i ager. [HAM-Sb.: Fredlyst 1931].
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1964
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1985
Efterretning om forsvunden genstand - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1985
Museal restaurering - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningJættestuen blev ryddet for krat og dens gulv blev afrenset for nedfalden fyld. Mellemrummene mellem bærestenene blev afrenset og tørmurene blev restaureret. Se beretning.
1985
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn mindre oprensning og restaurering af jættestuen. I kammeret fandtes en halv ravperle.
1990
Privat opsamling - Haderslev Museum
1990
Anden transaktion om genstand - Haderslev MuseumFund: Økser, lerkar, m.m.
1992
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestuen blev ryddet for krat. Tørmurene blev repareret. Jættestuens dørsten, der var forsøgt fjernet, blev bragt til Skov & Naturstyrelsens lager. Se beretning.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links