oversigt, set fra SV
.
oversigt, set fra NNØ
.

Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
362326
Sted- og lokalitetsnummer
040107-10
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 1,7 x 12 m med 3 sikre randsten. Kammer or. NV-SØ dan- net af 4 bæresten, hvoraf 2 i SV-siden desuden mod SØ en tær- skelsten.Over kamret en dæksten. Kamret ses ved tilstedevæ- relsen af cement at være restaureret.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.2. Tæt ved Skovens sydlige Skjel, nordvest for Topshøi Skole findes en ødelagt Begravelse fra Stenalderen. I den 6-7 Fod Høie, runde Høi, næsten udelukkende opført af Sten, findes to Sidesten og en afvæltet Overligger af en aflang firkantet Gravkiste med Længderetning: Nordvest-Sydøst. Den udgravede Kiste er 2 1/2 Fod bred, 4 1/2 Fod lang, oprindelig aaben mod Sydøst. Ligesom Gravkisten er forstyrret, er ogsaa Høiens Ydre ødelagt og afgravet. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1939
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1.7 x 12 m. med 3 sikre Randsten. Kammer orienteret NV- SØ., dannet af 4 Bæresten, hvoraf 2 i SV.Siden, desuden mod SØ. en Tærskelsten. Over Kamret en Dæksten. Kamret ses ved Tilstedeværelsen af Cement at være restaureret.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRunddysse. Den måler ca. 1,7 (skema:3,1) x 12, dog er måltagning vanskelig da højsiderne er helt tilgroede med brombær og den ligger helt indeklemt i granskov, alder 20-30 år ? Ingen tegn på, at randsten skulle være fjernede (antagelig tilgroede) Kamret er aflangt i omtrent Ø-V'lig retning med en tærskelsten mod Ø, 1 bæresten N, 1 V og 2 S. Kamret er ret dybt og der findes tørmur på vestsiden (lagt i cement?) Dækstenen rager ca. 1,4 m op. Højen er muligvis en røse, der ses en del flintesten. Den er meget svært tilgængelig og vanskelig at finde, da skovområdet er tæt bevokset med graner og brombær. Ligger på skråning mod SV, ca. 30 m fra skovvej og 250 m fra landevej. ** Seværdighedsforklaring ** Ret stor runddysse (dog i tæt granskov). Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links