Faktaboks

Kommune
Kerteminde Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
33172
Sted- og lokalitetsnummer
080112-31
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 3-4-1888, baron C. Iuel-Brockdorff Afmærkn.: MS iflg. angivelse af G. Rosenberg 1910. "Tornehøj" i Vester Sandes mark 10' høj, indesluttende en smuk bevaret gangbygning (jættestue), hvis kammer er 15' langt, 3 - 4' bredt, 4'3'' højt med gang mod øst-nordøst, 13' lang. Tilstand 1953: som deklarationens. Højen bevokset med tjørn. En jorddynge er ophobet foran ind- gangen til kammeret så adgangen er vanskelig. Inde i kamme- ret ligger en del løse, mindre sten, som burde fjernes. Mu- ligt er kammeret ikke helt udgravet i sydenden.

Undersøgelseshistorie

1869
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1869
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1869
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHelt udgravet jættestue hvori endnu henlå en dynge menneskeben.
1877
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI jættestuen mange skeletter, der oprindelig synes at have siddet langs væggene. Af fund var ravperler, benmejsel, kiler, en økse med skafthul, 2 potter og en genstand af bronze ("En Nål med spiralvredeen Hovede").
1877
Genstand registreret i privateje - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSagerne skulle opbevares på Mejlgård.
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Vester Sandes Mark, i Markens sydvestlige Del, 2-300' fra Kysten er paa en naturlig Bakke en Høj, "Tornehøj", nogenlunde rund, 129' i Omkreds, omtr. 10' høj. Den yderste Kant er afgravet, og Siderne ere paa flere Steder stærkt afrevne, hvorved mange store Sten saa vel i Højens øvre som i dens nedre Del komme til Syne, men regelmæssige Randstene synes her aldrig at have været. Højen er til Dels bevoxet med Tjørn. I Højen er en udgravet Gangbygning. Gangen, N.Ø.-S.V., er 13' lang, 2'- 3'10" høj, 2'-3' bred. Kammeret er 15' langt, 3'-4'4" br., 4'1"-4'3" højt. Der findes endnu paa Bunden af Kammeret mange Benstumper og enkelte Potteskaar. - Ved Udgravningen, der er foretaget i Mands Minde, fandtes adskillige Stenredskaber, som, efter Beretning paa Stedet, sendtes til Mejlgaard. (Tegning i ant.top. Arkiv af Mejborg).
1888
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1949
Dyrkning/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1949
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDanmarks Naturfredningsforening anmelder, at de har fået oplyst, at der pløjes tæt på "Tornehøj".
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTornehøj i Vester Sande mark 10' høj, indesluttende en smukt bevaret gangbygning (jættestue), hvis kammer er 15' lang, 3-4' brd, 4'3" højt med gang mod ønø., 13' lang. Fredl. 1888. 1953: Som deklarationen. Højen bevokset med tjørn. En jorddynge er ophobet foran indgangen til kammeret, saa adgangen er vanskelig. Inde i kammeret ligger en del løse mindre sten, som burde fjernes. Muligt er kamret ikke helt udgravet i sydenden.
1966
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2004
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske Centralregister
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links