Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
282652
Sted- og lokalitetsnummer
010201-195
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Rest af dysse i lav højning. Af kamret står en ende- og en si- desten. I skov.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidV. for Tranedys lyng ses rester af en dysse, vistnok den, der har båret navnet Tranedys. Den ligger på et fladt terrain og synes at have været en større gangbygning. Kun endestenen af kammeret mod v.s.v. og en tilstødende sidesten mod n.n.v. er tilbage. Gangen har vendt mod s.s.ø.. - Et udflakt stykke af en af de bortførte stene viser spor til en 2" dyb mindst 2' l. fure af lignende art som på overliggeren på gangbygningen på Dalby mark nr. 11 [sb.???] s.fl.a.st. Bevoksning: 1982: Græs og Nålekrat/-træer
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af Dysse i lav Højning. Af Kamret staar en Ende og en Sidesten. I Skov.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRest af dyssekammer i lav højning, der ikke nærmere lader sig afgrænse horisontalt. 2 randsten "bevaret" (der er sprængt), enkelte randsten synlige mod øst. Anlægget + det omgivende område tilplantet med gran, 10-12 år gamle. Desuden ligger en del kvas umiddelbart opad dyssen. Kammeret står i lille højning, 0,4x10 m og udgøres af 2 vinkeltstillede sten. Kvasrydningsbælte over den S højfod. Gran 15-20 år på højen. Påtale: Beplantning. Bevoksning: 1982: Græs og Nålekrat/-træer
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links