mordlige kammer
.
løs sten i sydlige gang
.
trampesti - slid på høj, set fra øst
.

Troldstuerne er en imponerende dobbletjættestue med to store sammenbyggede kamre. Loftshøjden i begge kamre er næsten 2 m, så en voksen person kan stå oprejst derinde. Ved Nationalmuseets udgravning i 1909 fandt man et op til 30 cm tykt lag af oldsager og menneskeknogler, heriblandt adskillige knogler fra børn. Hovedparten af disse begravelser er formentlig foretaget i den seneste del af stenalderen, altså ca. 500 år efter, jættestuerne blev bygget.

Faktaboks

Kommune
Odsherred Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
28235
Sted- og lokalitetsnummer
030405-123
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2900 f.Kr. - 2601 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 1950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Gravgenstand, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Gravgenstand, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2601 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1951 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2150 f.Kr. - 1825 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1810. : 21/9 1906, parcellist Laurits Hansen. Afmærkn.: MS 1907, L. Lassen. Høj, "Troldstue" 4,7 x 28 m. Siden mod vest og NV noget beskadiget. Mod nord et skeldige. I højen 2 jættestuer. Den sydøstlige jættestue har et kammer 6,65 m langt i NØ- SV, 2,80 m bredt og 1,90 m højt, dannet af 15 sidesten og 4 store dæksten. Gangen mod SØ er 5,65 m lang og ca. 0,80 m bred med 10 sidesten og 5 dæksten. Den nordøstlige jættestues kammer har længderetning NNV-SSØ og et lignende antal side- og dæksten. Gangen mod NØ er 5,85 m lang og ca. 1 m bred, dannet af 11 sidesten og 5 dæksten, samt en tærskelsten.

Undersøgelseshistorie

1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHer paa Lodden ligger i en anselig Høj, som spores omgiven af Randsten, den bekjendte "Troldstue". Det er et 20' l. 7' br. Kammer af en Gangbygning, hvis Indgang mod s.ø. ikke er udgravet. Kammeret er bygget af 15 Sidestene og 4 Dækstene, Sidestenene ere forhøjede ved større ovenpaa dem lagte Stene. Ved Udtagelsen af en af disse er der aabnet en Indgang fra Kammerets s.v. Ende. Det er kun 4' højt, men der ligger tydeligt et temmelig højt Lag Fyld i Kammeret, som næppe nogensinde har været fuldstændigt udgravet. Den anden Gravstue, hvortil man i Fordums Dage har kunnet komme ind fra hin n.ø. Ende, er ikke længer tilgængelig, den ses efter de tre Dækstene til den, der ere synlige i Højens Jordskorpe, at ligge i Vinkel med den ovenomtalte s.v.-n.ø. Man vil fortælle, at der til dette nu lukkede Kammer stødte et mindre (Indgangen (??) i vest. - I Højens østre Side er en forlængst anlagt Kartoffelkjælder, hvis Indervæg dannes af Bagsiden af et Par Sidestene, der hører til det lukkede Kammer. Højen og Troldestuerne i den ere fredede ved Gaardens Overgang til Selvejendom. De sidste fortjente i høj Grad at udgraves.
1909
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravning og restaurering af dobbelt jættestue, med to kamre i forlængelse af hinanden. Fund fra søndre kammer [anlæg 2]: A 25498-527. Fra søndre gang: A 25528-46. Fund fra nordre kammer [anlæg 3]: A 25547-609. Fra nordre gang: A 25610-628.
1909
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj "Troldstue" 4,7 x 2,8 m. Siden mod Vest og Nordvest noget beskadiget. Mod Nord et Skeldige. I Højen to Jættestuer. Den sydøstlige Jættestue har et Kammer 6,65 m. langt i NØ-SV, 2,80 m. bredt og 1,90 m højt, dannet af 15 Sidesten og 4 store Dæksten. Gangen mod SØ er 5,65 m lang og ca. 0,80 m. bred med 10 Sidesten og 5 Dæksten. Det nordøstlige Jættestues Kammer har Længderetning NNV-SSØ og et lignende Antal Side- og Dæksten. Gangen mod NØ er 5,85 m. lang og ca. 1 m. bred, dannet af 11 Sidesten og 5 Dæksten samt en Tærskelsten.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Troldstuen". Høj med to jættestuekamre. Siderne mod V og NV afgravet i gammel tid. Et par stier er slidt til toppen, hvor der står en flagstang. Sydlige kammer: SV-NØ: 6,4 x 2,8 m., ca.2,15 m.højt. 15 bæresten, herpå 16 vandrette sten i 1-2 skifter. 4 dæksten. Gang mod SØ af 5 par bæresten og 5 dæksten, 5,10 m.lang, 1,10 m.bred, højden yderst 1,10 m. Nordlige kammer: S-N. 6,60 x 2,65 m., ca. 2,20 m.højt. 15 bæresten, hvorover ligger 27 større, vandretliggende sten i 1-3 skifter. 4 dæksten. Gang mod øst af 11 bæresten (5 i syd, 6 i nord) og 5 dæksten. Tærskelsten. ** Seværdighedsforklaring ** Smukke, velbevarede og ret let tilgængelig jættestue.
1984
Analyser af materiale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
1984
Registrering af knoglemateriale - Zoologisk Museum, kvartærzool. afd.
1987
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestuekamrenes gamle belysning blev fjernet og ny belysning installeret. Manglende tørmure i kamrene blev erstattet med nye. Kamre og gange blev oprenset for nedskreden højfyld og affald, og gulvene dækket med et lag af ærtesten. Se beretning.
1999
Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links