Faktaboks

Kommune
Køge Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
342611
Sted- og lokalitetsnummer
020102-10
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dekl. tingl. 2/9 1892 (Kammerherre I.P.C.B. Neergaard) MS. (1908 Lieutn. Lassen) Høj med dyssekammer i Klosterskoven. Jordhøj 1 x 10 m. Poly- gonalt kammer af 4 bæresten, overligger, tærskelsten og 2 gangsten til den ene, 1 til den anden side. Udgang mod Ø. Bevokset med krat.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1891
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med Dyssekammer i Klosterskoven. Jordhøj 1 x 10 m. Polygonalt Kammer af 4 Bæresten, Overligger, Tærskelsten og 2 Gangsten til den ene, 1 til den anden Side. Udg. mod Ø. Bev. med Krat.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdateret foto.
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRunddysse mål ca 1x10x10 m. Kammeret omtrent i midten, består af 4 bæresten og tærskelsten med 3 gangsten, hvor dæksten hviler på de 2 (sat forskudt for hinanden) gang i Ø-V'lig retning. Randsten, ret store, der ses ialt 20 i kanten af højen, enkelte væltede. Dækstenen rager ca 1,5 m op over højoverfladen. Der er en sti ca 25 m fra landevej hen til dyssen, nedslidt sti op ad højside til kammer. Den ligger i en lysning og er ret tilgroet, nær skovbryn. tilsyneladende i et ret jævnt terræn. ** Seværdighedsforklaring ** Velbevaret runddysse. Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links