Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Aflyst og slettet
Fredningsnummer
312033
Sted- og lokalitetsnummer
030103-18
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Votivfund, Bronzealder (dateret 900 f.Kr. - 701 f.Kr.); Enkeltfund, Bronzealder (dateret 900 f.Kr. - 701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Rester af høj med sprængte stenrester. Græsklædt i ager- hjørne. Konstateret fjernet okt. 1984. På stedet nu et parcelhus. Tilbygning, idet fredn.grænsen er nedsat til 25 m. MB. Konstateret fjernet MB 18/9 1985.

Undersøgelseshistorie

1856
Graveaktivitet/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVed at rydde sten på gårdmand Lars Sørensens enkes mark fandt husmand Anders Jensen en guldarmring (edsring) fra yngre bronzealder. Ringen lå ca. 1/2 dybt i jorden og omtrent 2 favne neden for en "stendysse". På samme sted fandt enkens søn, Ole Larsen, en bronzespydspids, ligeledes fra yngre bronzealder. Den lå i en fordybning, som var fremkommet, da en stor sten blev fjernet. Muligvis udgør armringen og spydspidsen en samlet nedlæggelse.
1856
Danefæ erklæring ved Nationalmuseet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1856
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1868
Privat besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDen laa paa Trundselykkehøien, der fandtes i denne et Guldarmbaand og en Pilespids af Bronze, hvilke begge Dele skulle være indsendte til oldnordisk Museum.
1881
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVest for frg. [sb.17]: En rund stenfyldt Høj, hvori en Endesten og en omvæltet Sidesten af en rektangulær Kiste i NØ-SV. En Guldarmring er for 22 Aar siden [1856] funden i Højen og godtgjort med 72 Rdl.
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRester af Høj med sprængte Stenrester. Græsklædt i Agerhjørne.
1941
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske CentralregisterFredningsnr: 3120:33, Status: C
1985
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningI forbindelse med nyberejsningen i den nordlige del af Vestsjællands amt kunne det konstateres, at en del C-fredede høje enten var overpløjede eller på anden måde sløjfede. De vil derfor ikke blive tinglyst. Det gælder også for denne høj med fredn.nr. 3120- 33.
1985
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links