(Kongemindet) Kongehøjen Høj, 4 x 25 x 25 m. Ved højfoden står 13 mindesten. På højens nordøstside fører en trappe op til toppen, hvor der står en mindesten. Foran højen ud mod landevejen står 5 mindesten. Stenene er af varierende størrelse. Ialt mod sydøst fra trappens fod har stenene følgende indskrifter: 1. ORNSLUND AK 2. E.HELMS 3. sten uden indskrift 4. sten uden indskrift 5. PLS CB *) 6. sten uden indskrift 7. HVAD DANMARK VAR KAN DET ATTER BLIVE ENDNU ER DE GAMLES AAND ILIVE SAMSØ LANDBOSELSKAB 8. CBS CB *) 9. SI ØSTERBY 10. MIG T *) 11. PCI SØHOLM 12. I E S MOSGAARD 13. B C Stenen på toppen har et bronzerelief af Fred. VII. Længst ud mod vejen på østsiden af stien til trappen en sten med indskriften: MINDE OM GENFORENINGEN MED SØNDERJYLLAND REJST AF SAMSINGERE 1920 END ER DER EN GUD FOROVEN SOM RAADER FOR DANMARKS SAG. Bag genforeningsstenen en mindre sten: OF CH VASTRUP Ved siden af denne en lille sten med indskriften: O HOLM THORUP SIA Længst ud mod vejen nordvest for stien til trappen en sten: SAMSINGERE SATTE MINDET FOR GRUNDLOVENS GODE GIVERE 18 F 66 Bag denne en sten: ANDREAS PETERSEN FØDT I KOLDBY DEN 27. MAJ 1846 DØD I PILLEMARK 31. MAJ 1885 DYRLÆGE PÅ SAMSØ I 18 AAR OG FORMAND FOR SAMSØ LANDBOFORENING -----------"------------ HAN VAR ET GODT MENNESKE -----------"------------ MINDESTENEN REJSTES AF SAMSØ LANDBOFORENING FOR DENS HØJTÆREDE OG VIRKSOMME FORMAND *) Tegnet i indskriften kan ikke gengives her. Se tinglysningsdokumentet. NB: Der var en del fejl i indskrifterne i tinglysningsdokumentet, de er rettet her. Mindesmærket er tinglyst som Kongemindet, men hedder efter tingbogen Kongehøjen.
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Mindesmærker er erindringssteder over eksempelvis en begivenhed eller en person og består som oftest af en sten med en inskription, der forklarer om anledningen til, at mindesmærket er blevet rejst. Mindesmærker findes overalt i landet og er som regel rejst på det sted, begivenheden fandt sted, eller et sted, som den mindede person havde en tilknytning til. Læs videre her.
Genforeningen skabte en stor glæde, der kom til udtryk i talrige mindesmærker rejst rundt i hele landet. De fleste er rejst af sogneråd eller lokale foreninger og består af store kampesten med indskrifter som ”Til minde om Genforeningen 1920”. Ofte blev der også rejst flagstænger ved mindesmærkerne, der blev festligt indviet med sange, taler og deltagelse af lokale veteraner fra krigen i 1864. Læs videre her.
Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
