7069
.

Faktaboks

Kommune
Lejre Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
32262
Sted- og lokalitetsnummer
020609-24
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Højrest, 12 m i diameter, med dyssekammer af 5 bæresten og fravæltet dæksten. En del store spredte sten.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTildels sløifet Høi paa en høitliggende Mark. Om Foden har der været en Kreds af Sten, af hvilken nu kun 6 ere tilbage. I den Del af Høien, som endnu ikke er bortgravet, findes en Stenkiste i Ø-V, bygget af 2 Sten i den sydlige, 1 stor og 2 mindre i den nordlige Side og en Endesten mod Ø. Længden er 6 1/2', Bredden 1 1/2', Dybden 3' (Pl.12). Bevoksning: 1982: Løvkrat
1883
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjrest, 12 m i Diam., med Dyssekammer af 5 Bæresten og fravæltet Dæksten. En Del store spredte Sten.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse, mål 2x12x12 m. Der er en del større sten i dyssens sider, noget ureglmæssigt placeret, enten runddysse eller rest af langdysse i NØ-SV'lig retning? I midten af den runde høj er et dysse-kammer med 3 bæresten og 2 gangsten, orienteret NØ-SV. En nedvæltet stor dæksten ligger på højsiden mod SØ. Der er anbragt enkelte større sten ved højfod, marksten/nedvæltede/tilbageblevne randsten? Dyssen ligger ca 200 m fra offentlig vej. Der er ført højspændingsledninger ca 50 m V for dyssen. Placeret ret højt i åbent morænelandskab ved skråning ned mod lavning, nær andre fortidsminder. ** Seværdighedsforklaring ** Høj placering med vidt udsyn, nær andre fortidsminder. Bevoksning: 1982: Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links