Faktaboks

Kommune
Gribskov Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
25287
Sted- og lokalitetsnummer
010102-24
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Stenkiste, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Mellem Smidstrup og Blistrup ved Sjællands nordkyst ligger dobbeltjættestuen Ølshøj. Begge dens to sammenbyggede gravkamre vender nord-syd, og fra øst fører to lange, parallelle gange med "døråbninger" ind til hver sit kammer. Ølshøj blev udgravet så tidligt som i 1824 på initiativ af Prins Christian Frederik (den senere Christian 8.). Han var ligesom sin søn og efterfølger, Frederik 7., meget interesseret i arkæologi. På det tidspunkt var jættestuens nordlige kammer tilsyneladende uforstyrret. Og her fandtes flintøkser, ravperler, en bengenstand samt menneskeskeletter og nogle hundeknogler. I 1960 blev det nordlige kammer restaureret af Nationalmuseet efter at have ligget sammenstyrtet i mange år. Ved den lejlighed fandt man i højens vestside yderligere en grav, nemlig en hellekiste fra stenalderens slutning ("dolktid"). Ligesom jættestuerne har også de senere hellekister været benyttet til gentagne begravelser.

Original fredningstekst

Dekl. tingl. 4. februar 1851 (Købt). Denne fredlysning omfat- tende højen med omgivende areal indenfor en cirkel fra højens midtpunkt af 30 m i tværm. Ny fredlysning, omfattende højen med omgivende, firsidet areal, hvis nord- og vestside er 19,15m, østsiden 23,50 m, sydsiden 20,75 m, er tingl. 6. Juli 1886 MS(1887). På "Ølshøj" blev 1916 med Museets billigelse anbragt et trian- guleringsmærke. Høj, "Ullershøj" eller "Ølshøj", omsluttende 2 i 1824 udgravede, sammenstødende jættestuer liggende N. og S. for hinanden, men med en fælles endesten. Det nordre kammer, der forlængst er sam- menstyrtet, synes at være 2,80 m l., 1,90 m br. på midten, smal- lere ved enderne; dannet af 8 bæresten foruden den fælles ende- sten og dækket af 3 dæksten. Gang mod Ø., 4,40 m l., 0,60 m br. dannet af 7 stenpar, deraf 3 par karmsten, og nu dækket af 4 dæksten (forhen 7). Det søndre kammer 3,60 m l., 3 m br., på midten, smallere ved enderne, 1,80 m højt; dannet af 8 bæresten foruden den fælles endesten; Mellemrummene mellem bærestenene udfyldte med mindre sten; 2 dæksten, på plads. Gang mod Ø., 5,95 m l., 0,75 m br., dannet af 5 par større sten, deraf 1 par karmsten; 3 dæksten, på plads.-

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links