3019 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
30194
Sted- og lokalitetsnummer
030105-4
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fem fritstående sidesten af dyssekammer. Hyldetræ i midten. På sten i SV er der indhugget A M S 1903.

Undersøgelseshistorie

1881
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt femsidet Gravkammer af almindelige Dimensioner, men paa Grund af Pakfyld ikke til at maale indvendig. De 5 c. 6' høje Sidestenes Ydersider staa helt frit. Gangåbning imellem dem i S.Ø. Gravkammeret har ligget i en rund Høj. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid5 fritstaaende Sidesten af Dyssekammer. Hyldetræ i Midten. Paa Sten i SV. er der indhugget: A M S. 1903.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer med 5 bæresten. Overligger mangler. Lille højrest, 0,6 m høj, omgiver stenene. Tilføjelser: På bæresten i SV er der indhugget AMS 1903. Kammeret er helt fyldt op med marksten, således at stenene er begyndt at "vælte ud" af kammeret. Stenene uden for kammeret ser ud til at være af nyere dato. Stenbunken er ikke påtalt over for ejeren, da denne ikke var hjemme. Sv.Hansen: Dyssekammeret, som var uden overligger var opfyldt med marksten. Stenene så ud til at støtte de indadhældende bæresten, som er af ret anseelig størrelse, hvorfor det anses af undertegnede at være uheldigt at fjerne disse. Der lå kun få marksten uden for kammeret, til hvilke der ikke er grund til påtale. Markstenene i dyssekammeret virker efter min mening som et beskyttende lag, for eventuelle fund i kammeret. Dyssekammeret ligger i dyrket mark, temmelig langt fra landevej, og bliver aldrig eller kun sjældent besøgt. Lodsejeren havde holdt større dyrkningsafstand end tidligere, hvilket må anses som positivt, sagen betragtes som afsluttet. Svend Hansen Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links