Faktaboks
- Kommune
- Holbæk Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 312413
- Sted- og lokalitetsnummer
- 030311-8
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Vallestrup
Original fredningstekst
Afmærkn.: MS 1897, ved gdr. Petersen, Nysonnerup. Dyssekammer af 5 bæresten, 1 tærskelsten, 1 dæksten, 1 gang- sten.
Undersøgelseshistorie
- 1896
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDysse i Toppen af en rund udpløjet Højning paa en høj Bakkeflade. Bestaar af et firsidet Kammer og en Gang, Retning VNV-ØSØ, Aaben i ØSØ, Længde fra Gangens yderste Ende til Kamrets Endevæg 2.2 M. Kamret bestaar af 5 noget indadhældende Bærestene (2 i hver Langside, een for vestl. Ende), en Tærskelsten og en Overligger i oprindeligt Leje. Indv. L. 1.18 M., Br. mod V 0.85 M., mod Ø 0.75 M., H. til Overl. Unders. fra Fylden 0.52, fra Tærskelstenens Overside 0.50 M. Kamret skønnes ikke at være udgravet. Bærestenene rage 0.60 M. op over omgivende Fyld. Overl. plan paa Unders., nedadskraanende (mod N) paa Oversiden, den er 2.45 M. lang, 1.6 M. bred, 0.85 M. tyk. Mindre stykker ere afflækkede, paa Overs. findes en i ny Tid indhugg. Tværfure. Af Gangens Sidestene er kun bevaret den sydlige, paa hvilken Overliggerens østlige Ende hviler, der er 0.75 M. lang. Se Planche 3. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
- 1896
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1941
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, af 5 Bæresten, 1 Tærskelsten, 1 Dæksten, 1 Gangsten.
- 1941
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer. Højrest måler ca.0,5 x 4 m, og er firkantet afpløjet. Der er et aflangt kammer med 2 bæresten S, 1 V, 2 N. Der er ingen synlig tærskelsten, og mod SØ 1 gangsten, der dog bærer den aflange dæksten. Dæksten har en aflang kløft, rager ca. 1,2 m op over højen. Kammeret måler ca. 1,5 x 0,5 m. Der ligger enkelte marksten i kammeret og nogle på højen. Af hensyn til den omtalte nu manglende tærskelsten, vil jeg ikke bede ejer fjerne sten. Der vokser 1 mindre hyld ved indgangen. Ret højt i et svært takket landskab, vidt udsyn. Markvej mod N nedlagt, ca.500 m til landevej. ** Seværdighedsforklaring ** Dysse, højt i åbent landskab. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
