Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
33233
Sted- og lokalitetsnummer
030211-9
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matr.: Vedbygård, Ruds Vedby og Conradineslyst, matr.nr. 3a. Sammenskredet dyssekammer. 4 bæresten, hvoraf 2 skredne, ned- skreden dæksten. Højen 6,5 m i diam. 1 m høj.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt sammenskredet fritstaaende Gravkammer, dannet af 4 Sidestene i rectangulair Firkant i Længderetning SSV-NNØ, og en i Kammeret delvis nedskredet Dæksteen. De to Endestene ere væltede. Kammeret synes at have været omtr. 6 1/2' langt og 2-3' bredt. Det ligger paa Toppen af en ret anseelig Banke. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSammenskredet Dyssekammer, 4 Bæresten, hvoraf 2 skredne, nedskreden Dæksten. Højen 6 1/2 m i Diam., 1 m. høj.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse (Dyrehaven, Kulebjerg skov). Der anes en diffus høj?, hvor der ligger en del hovedstore sten, ca 0,2x7x7 m. I midten er et aflangt kammer i N-S'lig retning med 1 aflang sten mod V og 1 Ø, 1 kort N og 1 S og 1 større nedskubbet dæksten mod S, der nu rager ca 1,1 m op. Indre måltagning ikke mulig, bæresten ca 2 m lange, bredde ca 0,5 m. Den ligger på kant af bakke med ret stejl side mod S-SØ, ca 50 m fra skovvej og 600 m fra landevej. Der vokser græs og egekrat (højde ca 0,5 m) nær dyssen på en noget tilgroet græsgang for vildt. Fik at vide at det indgik i et fredet område. Muligvis har dyssen været uden høj. Ejer: . Mål: 1,3x7x7 m. ** Seværdighedsforklaring ** Dysse i noget tilgroet dyrehave, ses ikke på større afstand. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet ligger i indhegnet overdrev hvor der går kreaturer.
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links