Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
34226
Sted- og lokalitetsnummer
030211-23
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matr.: Vedbygård, Ruds Vedby matr.nr. 3r og Conradineslyst. Tingl.: 16/8 1894 (Kammerherre, Greve E. Noltke til Nør- ager). Afmærkn.: MP (1894, ved godsforvalter Berthelsen). MS i stedet for mærkepælen, som efterhånden var væltet (1917, oberstl. Lund). Dyssekammer, 5 bæresten, rektangulært kammer, lav tærskelsten, nedskreden dæksten.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Runddysse, 25' i Diameter, med mindst 13 Randstene, beliggende paa flad Mark. Kammeret er rectangulairt, sat af 5 Stene (2 i hver Side og 1 for den End [ene] Ende, den anden Endesteen mangler), 3 1/2' langt i Retn. ØNØ-VSV, 1 3/4' bredt, 1 1/2' høit. Dækstenen er bortvæltet. Bevoksning: 1983: Græs
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, 5 Bæresten, rektang. Kammer, lav Tærskelsten, nedskreden Dæksten.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLav, udflydende højning, 0.4 x 10 x 10 m, der tilsyneladende i høj grad består af sten. Herpå et dyssekammer VNV-ØSØ. Selve kammeret består af 3 bæresten, det er åbent mod ØSØ, hvor der er en lav tærskelsten. Herudenfor endnu to bæresten, der danner en kort gang. Dækstenen er afvæltet og ligger nord for kammeret. Kammeret er ca. 1,10 m højt. Ingen spor af fredningssten. Bevoksning: 1983: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links