oversigt fra nabohøj, set fra SSV
.
oversigt, set fra SØ
.
oversigt, set fra NV
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
302634
Sted- og lokalitetsnummer
010202-104
Anlæg
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Enkeltfund, Oldtid (dateret 5400 f.Kr. - 501 f.Kr.); Tro og tradition, uspec undergruppe, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 3026-33, 34. Høj, 2,5 x 23 m, sammenbygget med 102. Afgravet mod N og V, med tilgroede sider. Græs- og lyngklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPå den lange bakkeryg øst for gården har her på lodden i flugt med højene på matr.no. 15a ligget 5 gravhøje [sb.102-106]...... En anden høj søndenfor den bevarede gravhøj [sb.102], synes at have haft en mere toppet form, men dens sider ere nu skråt afskårne højen rundt. Derved ses i jordfylden at tegne sig ligesom ovenpå hinanden liggende kredse af håndstene. (Den tilbagestående ikke ubetydelige del af højen har ejeren lovet at forbeholde en planmæssig undersøgelse). Bevoksning: 1989: Græs og Løvkrat
1873
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1874
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1880
Dyrkning/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1880
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidBonden, der ejede marken, hvorpå den noget ødelagte høj lå, var i april 1880 begyndt på at rydde den i håb om at finde den guldskat - en guldbjælke eller -kæde - der ifølge sagnet skulle være nedgravet på Vejleby Marker. Den lokale sognefoged meddelte imidlertid Museet for nordiske Oldsager (senere Nationalmuseet), at manden var stødt på et gravkammer i højen. Ved arkæologen Henry Petersens ankomst til stedet den 3. maj kunne man se enden af en stor stendynge på højens bund. Under den nordvest-sydøst-orienterede dynge, der dækkede højens centralgrav, fandtes resterne af en 9 fod (2,82 m) lang kiste, dannet af en udhulet egestamme. I kisten var der rester af skelettet, men intet spor af den dødes klædedragt ud over en bæltekrog af bronze. Gravgaverne omfattede en pålstav, der ud fra sin placering i graven må have haft et vinkelbøjet skaft, et toiletsæt, bestående af en syl og en pincet, en mejsel og et langt savblad, det hele af bronze, desuden en ildslagningssten af flint, som lå ved bæltestedet. I højen over stendyngen fandtes endvidere to urnegrave fra den yngre bronzealder.
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 2,5 x 23 m, sammenbygget med [sb.] 102. Afgravet mod N og V, med tilgroede Sider. Græs- og lyngklædt i Ager.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1989
Museal grafisk eller digital dokumentation - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, højde varierende fra 1,6 til 2 m. Meget ujævn i top og den sydlige halvdel p.g.a. dyregrave. Lille markstensdynge i N. Bevokset med højt græs og løvkrat. Højen er den nordligste af de 2 tætliggende høje nr. 33 og 34. Nr. på M.B. ombyttede. Mål: 2x23x23 m. ** Sagsbehandlerkommentarer ** 12.1.90 m.b. rettet. Bevoksning: 1989: Græs og Løvkrat
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links