8713-2013
.

Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
342415
Sted- og lokalitetsnummer
040106-6
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 1,7 x 20 m med 14 randsten og sekskantet kammer med 5 side- sten, 1 tærskelsten og ØSØ for kamret 2 gangsten. Flyttet bort fra kamret ligger ved dette en stor overligger. Ret tæt kratbevokset. I ager.

Undersøgelseshistorie

1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med 5 sidet Gravkammer (se S.M.), Stendiget midtover Højen er ikke Skjel mellem Lodder. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1.7 x 20 m. med 14 Randsten og sekskantet Kammer med 5 Sidesten, 1 Tærskelsten og ØSØ for Kamret 2 Gangsten. Flyttet bort fra Kamret ligger ved det en stor Overligger. Ret tæt Kratbevoksning. I Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRunddysse, 2,7 x 15 m. Dyssehøjen måler nu 1,7 x 15 x 15 m med spor af afpløjet fod. I midten er et omtrent 6-kantet kammer (ca. 1 x 1 m) med åbning SSØ (1 tærskelsten og 2 gangsten). Dækstenen er flækket og der ligger 1 stykke mod NV og mod SØ, så kamret er åbent, hvor der ligger flintafslag. Om højen er der flere randsten, mod V i 2 rækker (ene højere end anden). Tværs over højen er en yngre "stenrække", fra ældre stengærde ? SØ-NV'lig retning. Ingen synlig fredningssten. Dækstenen rager nu ca. 1 m op over terræn. Opgav at tælle randsten p.g.a. sekundære sten og tilgroning, ser ud til at være til stede. Bad ejer på Duebjerggård om at pløje 1 m fra højen fremover (ældre dame), ikke fjerne sten, kræver faglig viden. Højen ligger ret højt i terræn med vidt udsyn, ca. 300 m til offentlig vej. Glemte at få (ejerens) postadresse. ** Seværdighedsforklaring ** Dysse i åbent landskab, nær andre oldtidsminder. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links