8514 afkløvet del af sten, dæksten evt. del af dæksten fra kammer eller gang? på højfod i S. Set fra S.
.
8513 gang, fire sten, to sæt, stenen til højre i midten mod Ø er ikke jordfast. Set fra SØ.
.
8512 SV-ligste dæksten kammer og FM-sten. Set fra S.
.

Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
41265
Sted- og lokalitetsnummer
050213-6
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 28/10 1868 ved auktionssalg fra Staten, i henhold til Rentekammerresolution af 25/11 1848. Afmærkn.: MS 1906, løjtnant Lassen. Lav høj med uudgravet jættestue. Træbevokset i skov. 3 dæk- sten ses, hvoraf den midterste er sprængt. Mod NØ afskåret af dige. NMI: Lav.......dige. Bør udgraves og restaureres.

Undersøgelseshistorie

1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSe "fredede Mindesm." i det Petergaardske Distrikt [sag 31]. Paa en lav Høining, hvis Form nu ikke synes at kunne bestemmes, ligge tre mægtige Sten, som dække over en eller flere Kister, muligvis strækker dog Graven sig kun under de to sydligste Sten. Se Pl.3.
1876
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1899
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1899
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1906
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue, jfr. Sognebeskrivelsen. Kamret har Retning NØ-SV. Tre Dæksten bevarede, den sydvestligste uskadt, paa Plads, den midterste sprængt, omtrent paa Plads, den nordøstligste (yderste Dæksten mod NØ?) forskubbet fra sin oprindelige Plads. Toppen af nogle Bærestenene synlig i Overfladen af Jordhøjningen, der naar op til Dækstenenes Underside. Kammeret uudgravet, kun under den sydvestligste Dæksten er der c. 1' Luft. Toppen af et Par Sten, der kan høre til Gangen, synlig i Jordhøiningen mod SØ, Gangens Dæksten synes at mangle. Jordhøjningen, med udflydende Omrids, dens nordøstligste Del afskaaren af Skovdiget. Alle Forstyrrelser er øjensynlig foregaaede for lang Tid siden. Nederlig paa Jordhøjningen mod SV to større Sten, som kan være forskubbede Randsten.
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLav Høj med uudgravet Jættestue. Træbevokset i Skov. 3 Dæksten ses, hvoraf den midterste er sprængt. Mod NØ. afskaaret af Dige. (Bør udgraves og restaureres).
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkRundhøj med jættestue. Højens dimensioner er 12 m NØ-SV, 9 m NV-SØ og ca. 1 m høj. Af gang i SØ ses top af seks sten heraf to sæt og to forskudte. FM- sten sat i højside sydvest for kammer. På højfod i syd en afkløvet meterstor del af sten, muligt del af dæksten fra enten kammer eller gang. Et skovdige i højens nordvestside.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links