Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
32251
Sted- og lokalitetsnummer
030302-1
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Runddysse, 1,5 x 12 m. Randsten fornylig fjernede. Kammer af 5 bæresten og en noget skredet dæksten. I skel til matr.nr.1a af Ejlstrup, Sdr. Asmindrup sogn. Ejlstrup matr.nr. 1a: Runddysse i skel til Vipperødgårde 2a, Grandløse sogn, se dette.

Undersøgelseshistorie

1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, c. 14 M bred Jordhøjningen c. 1,40 M høj, med flere ældre, indtil 0,70 M dybe Nedgravninger. 21 Randsten tilbage, alle omfaldne, nogle forslæbte, indtil 1,65 M høje. I Midten en Sexsidet Dysse, dannet af 7 Bæresten, to i den sydøstlige Side, een i hver af de andre, og en Overligger, der endnu hviler paa Bærestenen. Kamrets Længde i SØ-NV 1,40 M, Bredde i SV-NØ 1,25 M. Overliggeren 2,80 M lang, 1,30 M bred, c. 1,00 M tyk, revnet. Fra Fylden i Kamret til Bærestenenes øvre Rand c. 0,60 M. Kamret skønnes at være ialtfald væsentlig tømt. De to Sidestene mod SØ ere faldne indad, hvorved Overliggeren er gleden ud af oprindelige Leje. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, 1 1/2 x 12 m, Randsten fornylig fjernede, Kammer af 5 Bæresten og en noget skredet Dæksten.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse, 2,7 x 18,0 x 18,0 m. Runddysse, højen måler ca. 1,5 x 18 x 18 m. (større end tidligere beskrevet), i en noget kantet form med ældre brink i kanten. Midt på højen er et kammer. Dæksten er skredet ned mod Ø og hindrer iagttagelse, ser ud til at være polygonalt med oprindelig 1 bæresten i V, 2 i N (omtrent ved højfod mod V ligger 1 større sten - skulle da være den ene bæresten mod N, der mangler nu?), 2 i S og 2 gangsten mod Ø. Dækstenen er revnet og flækket, 2 større stykker ligger ved gangen mod NØ. Kammeret måler ca. 1,6 x 1,1 m. Dækstenen rager nu ca. 1,2 m. op over højen og der ses 2 skålgruber mod Ø på den. Flere nedslidte stier op ad højside og på området rundt om kammeret. Den ligger forholdsvis højt i et ret fladt område, nu omgivet af nyere parcelhuskvarter. Mod SØ er der indrettet legeplads, 100 m.-zonen overholdt. Mod Ø ses en del sten, antagelig marksten, og ca. 3 m. Ø for indgangen 1 randsten in situ. Kunne ved pleje blive ***. ** Seværdighedsforklaring ** Runddysse med skåltegn. Ligger nu i parcelhuskvarter. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links