Faktaboks

Kommune
Billund Kommune
Fredningsstatus
Aflyst og slettet
Fredningsnummer
320777
Sted- og lokalitetsnummer
190604-21
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Gravgenstand, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.); Jordfæstegrav, Stenalder (dateret 2800 f.Kr. - 2601 f.Kr.); Jordfæstegrav, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1951 f.Kr.)

Original fredningstekst

Lille, forgravet højrest, 0,8-0,9 x 5-6 m, på toppen af naturlig banke. Stort udkigstårn på toppen. I have. 27/2 - 2009 Ifølge Sydvestjyske Museer er højen udgravet i 2005, og må dermed betragtes som aflyst (afmeldt som C-høj).

Undersøgelseshistorie

1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøi. Høide 1,00 met. Tværmaal 8,00 met. Høien er næsten afgravet. Der er fundet et Lerkar hvori der var et ubrændt Kranie, over Kraniet laa et Sølvskilt med "Hævning", hvilket skal være bleven afleveret til den forrige Sognefoged. Krukken og Kjæbebenet saa jeg, Sølvskiltet var ikke til at opspørge.
1952
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLille, forgravet højrest, 0,8-0,9 x 5-6 m, på toppen af naturlig banke. Stort udkigstårn på toppen. I have.
1964
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2005
Planlagt byggeri/anlæg - Esbjerg MuseumInstitutionen Fredshavn øsnker at opføre en ny værelsesfløj, hvor en gravhøj ligger. Fredningen af højen blev ophævet, i forbindelse med behandlingen af byggesagen.
2005
Museal forundersøgelse - Esbjerg MuseumHøjen blev før forundersøgelsen vurderet til at være 2 m høj og 16-18 m i diameter. I forbindelse med gravning af en N-S profil kunne det konstateres at højen var 8-10 m i diameter og 1,3 m høj. I midten af højen forekom resterne af fundamentet fra et tidligere udsigtstårn som har stået på højen. Under fundamentet fandtes indtakt højfyld hvorunder centralgraven kunne anes, som dermed ligeledes formodes at være indtakt. Højens indstilles derfor til en arkæologisk udgravning.
2005
Museal udgravning - Esbjerg MuseumDen arkæologiske undersøgelse afdækkede tre grave fra den anden halvdel af yngre stenalder i højen. De to ældste grave i højen var anlagt i perioden 2800-2600 f. Kr., betegnet som enkeltgravstiden. I den ene grav fandtes en lille stridsøkse og to små skiveformede ravsmykker, hvilket tyder på at afdøde var en stor dreng eller ung mand. Den anden grav indeholdt 6-7 ravperler og må opfattes som en kvindegrav. Hvorvidt der til disse grave var en eller to højfaser kunne ikke entydigt afgøres. Knap et årtusinde senere blev der i begyndelsen af dolktid anlagt endnu en grav i højen. Graven blev gravet lidt ned i den gamle høj og tegnede sig ved udgravning som en noget uordentlig samling af hånd/hovedstore sten. I graven fandtes en knust dolk af flint og en pilespids.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links