Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Billund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
330733
Sted- og lokalitetsnummer
190604-64
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 7/7 1896. Købt. Diplom Afmærkn.: MS 1901, lieutn. Lassen. Høj, 19-20 m i Ø-V, 13-14 m i N-S, 1,8-2,2 m høj. Indeholder et dyssekammer, sat af 5 sten (1 i N, 2 i Ø, 2 i V), hvoraf den midterste mod V er halvt indvæltet, 1 nedskreden dæksten over kammerets vestre side, 1 gangsten i vest. I Ø-siden af højen ses ved siden af hinanden 2 meget store sten, og i NV-siden 1. Lyng- klædt i hede.

Undersøgelseshistorie

1896
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid420 Skridt SSV for denne Dysse [sb.nr.63] ligger: Høi. Høide 3,5 met. Tværmaal 23,00 met. I Høien findes et Gravkammer, som har Indgang fra SSØ. Det er udgravet, men omsluttet af Jordhøien. Bagsiden i Kammeret ligger 12,00 met. fra Høiens Sydlige Fod, Bunden af Kammeret [tal mangler] met. over Høiens Fod. Kammeret er sat af 6 Sten, nemlig 1 i den nordlige Væg, 3 i den vestlige og 2 i den østlige. Stenen i Nordvæggen er mindst 1,20 met. lang, den falder indefter. Østvæggens nordlige Sten er 1,00 met. lang, den sydlige, 0,90 met. Begge falde stærkt indefter. Vestvæggens nordligste Sten er 1,40 met. lang, den ligger halvt indvæltet i Kammeret, den næste Sten er 0,85 met., den sydligste 0,66 met. lang. Kammerets Længde fra Bunden af Nordvæggen til den sydsydøstre Yderkant af Vestvæggen er 3,20 met. Breden mellem de to inderste Stene ved Bunden er 0,80 met., mellem de næste 0,70 met. Kammerets Dybde er 1,00 met. Et Kort over Kammeret medfølger. ØNØ for Kammeret ligger i Høisiden tæt ved Toppen to meget store Sten af 1,00 met. tværmaal. Deres Østkanter ligge 5,50 met fra Gravkammerets Midte. NV for Kammeret ligger midt paa Høisiden en meget stor Sten af 1,70 met. Tværmaal, rimeligvis en bortslæbt Overligger. Dens Vestkant ligger 7,80 met. fra Kammerets Midte. Høien er lyngbevoxet og ligger i Hede. Den blev fredlyst sammen med Langdysse 63 i Sommeren 1896.
1896
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1952
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 19-20 m i Ø-V, 13-14 m i N-S, 1,8-2,2 m høj. Indeholder et dyssekammer, sat af 5 sten (1 i N, 2 i Ø, 2 i V), hvoraf den inderste mod V er halvt indvæltet, 1 nedskredet dæksten over kammerets vestre side, 1 gangsten i V. I østsiden af højen ses ved siden af hinanden 2 meget store sten, og i NV-siden 1. - Lyngklædt i hede.
1979
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRundhøj med 2 stenkamre. Dysse. Anlægget er medtaget af tidligere gravninger og fjernelse af sten. Højen ligger i et terræn med mange forhøjninger og tuer og mål kan være vanskeligt at bestemme korrekt, men antagelig stemmer 22,3 x 15,3 x 2,5 m. Højens overflade er ret ujævn. Der ses enkelte mindre dyregange. Centralt i højen ses et kammer bestående af 7 sten, hvoraf en i V-siden er væltet ind, herover en større, skråtstående sten - måske væltet overligger. Kammeret er rektangulært, orienteret N/V-S/Ø og måler 1,8 x 1,0 x -0,9 m. Kammeret ligger i en sænkning i højen, der går fra højtop til kammerbund og ud til fod i S. I højens Ø-side ses 2 større kantstillede sten i en sænkning i højsiden, kan være rest af kammer. I højens V-side ses en enkelt randsten. Sider og rand er ujævne, måske fra tidligere kreaturaktivitet. Bevokset med græs og en enkelt gran og beliggende i udyrket græsning. Beskadigelser: Ujævnheder i overfladen, hul i top, randbeskadigelser, stenskader. Bevoksning: Græs, træer. Omgivelser: Udyrket (ager), græsning. Foto: F, 03, neg.nr. 71, set fra SV. S/H, 04, neg.nr. 25, set fra SV. Flyfoto S4015-F153/106.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links