Ålum sten 1 (ældre foto)
.

Faktaboks

Kommune
Randers Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
2012110
Sted- og lokalitetsnummer
131215-133
Anlæg
Runesten, Vikingetid (dateret 970 e.Kr. - 1020 e.Kr.)

Original fredningstekst

Ålum-sten 1. Runesten af granit. Stenen er 133 cm høj, 100 cm bred og 25 cm tyk. Stenen har været kløvet i tre dele, og overfladen er noget afskallet, så indskriften har visse steder taget skade. Et mindre stykke er gået tabt. Indskriften er placeret på stenens ene bredside. Indskriften lyder oversat: ” Tole rejste denne sten efter sin søn Ingeld, en meget god *dreng. Dette mindesmærke vil...”. Opbevares i Ålum kirkes våbenhus.

Undersøgelseshistorie

2015
Registreringsprojekt/runesten - KulturstyrelsenÅlum-sten 1. Runesten af granit. Stenen er 133 cm. høj, 100 cm. bred og 25 cm. tyk. Stenen har været kløvet i tre dele, og overfladen er noget afskallet, så indskriften har visse steder taget skade. Et mindre stykke er gået tabt. Indskriften er placeret på stenens ene bredside. Indskriftens parallelle linjer læses bustrofisk begyndende nedefra i midten. Fra venstre er linjefølgen 21345. Indskriften lyder oversat: ” Tole rejste denne sten efter sin søn Ingeld, en meget god *dreng. Dette mindesmærke vil...”. Runesten genanvendt som bygningssten i kirke. Fundår 1843. Stenen sad indmuret i det sydøstlige hjørne af Ålum kirkes våbenhus, kløvet i tre stykker. Opbevares i Ålum kirkes våbenhus. Datering 970-1020 / Yngre vikingetid.
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Runesten

Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige, i Norge næsten 70, og i Danmark inkl. Skånelandene og Slesvig ca. 220. Læs videre her.

Runer

Vikingetid

Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links