Faktaboks
- Kommune
- Viborg Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 200987
- Sted- og lokalitetsnummer
- 130801-243
- Anlæg
- Runesten, Vikingetid (dateret 970 e.Kr. - 1020 e.Kr.)
Runesten, Asmild-sten
Oversigtsfoto
Oversigtsfoto
Original fredningstekst
Asmild-sten Stenen er 118 cm høj, 66 cm bred og 30 cm tyk. Fod og top er (sekundært) borthugget, i toppen går bruddet gennem 2. linjes sidste rune. Bunden fint tilhugget. Runeindskriften er placeret i indramning på bredsiden (A-siden) og i en lang linje med en tilføjelse udenfor på den ene smalside (B-siden). Indskriften på A-siden består af en lang midterlinje og to kortere sidelinjer, den læses nedefra, begyndende i venstre side. Runeindskriften lyder i oversættelse: Thorgun(d), datter af af Thorgot, søn af Thjodulv, satte denne sten efter sin ægtefælle Bose, tidenders mand {muaR} H ... datter. Runesten genanvendt som bygningselement i klosterkirke. Stenen er fundet i september 1950 som bygningssten i Asmild Klosterkirke. Den lå med runerne vendt på hovedet på ydersiden af nordtårnets østmur (fra omkring 1100) ved kirkens norddør. Står i dag i våbenhuset.
Undersøgelseshistorie
- 2015
- Registreringsprojekt/runesten - KulturstyrelsenMatr. nr. 2, Asmildkloster Hgd., Asmild Asmild-sten Runesten genanvendt som bygningselement i klosterkirke. Stenen er fundet i september 1950 som bygningssten i Asmild Klosterkirke. Den lå med runerne vendt på hovedet på ydersiden af nordtårnets østmur (fra omkring 1100) ved kirkens norddør, ca. ½ m over daværende gulvniveau, dvs. en halv m under det nuværende. Står i dag i våbenhuset. Datering: 970-1020 / Yngre vikingetid. Stenen er 118 cm. høj, 66 cm. bred og 30 cm. tyk. Fod og top er (sekundært) borthugget, i toppen går bruddet gennem 2. linjes sidste rune. Bunden fint tilhugget. Runeindskriften er placeret i indramning på bredsiden (A-siden) og i en lang linje med en tilføjelse udenfor på den ene smalside (B-siden). Indskriften på A-siden består af en lang midterlinje og to kortere sidelinjer, den læses nedefra, begyndende i venstre side. Runeindskriften lyder: ” Þurgundr Þurgots dottiR, Þiuþulfs sunaR, satti sten þæssi æftiR Bosa, wær sin, tiþenda mann, {muaR h}... dottur”. Oversat til “Thorgun(d), datter af af Thorgot, søn af Thjodulv, satte denne sten efter sin ægtefælle Bose, tidenders mand {muaR} H ... datter”. Oversættelses- og sagkommentar: Tidenders mand eller en stillingsbetegnelse: *tidendemand. Toppen af stenen er slået af, derfor mangler eventuelt et skilletegn i afslutningen af midterlinjen på A-siden samt nogle runer øverst på smalsiden. Der er forskellige forslag til tolkningen af B-siden.
- 2015
- Diverse sagsbehandling - Moesgård MuseumAfventer data
- 2015
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
Runesten
Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige, i Norge næsten 70, og i Danmark inkl. Skånelandene og Slesvig ca. 220. Læs videre her.
Vikingetid
Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.
