Faktaboks
- Kommune
- Randers Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 191254
- Sted- og lokalitetsnummer
- 131214-18
- Anlæg
- Runesten, Vikingetid (dateret 750 e.Kr. - 1066 e.Kr.)
Ejerlav: Umatrikuleret kirkegårdsareal, Øster Bjerregrav kirke. (Øster) Bjerrregrav-stenen 1. Blågrå granitsten. Toppen afslået. Højde ca. 270 cm, bredde ca. 180 cm og tykkelse ca. 40 cm. Runeindskrift, der i oversættelse lyder: "Tove rejste denne sten efter sin mand Tomme (?), en (velbyrdig) thegn. Han.... Tvegge Hen".. De to sten (1912-54, 55) står lige øst for våbenhuset på kirkens sydside. Ovennævnte mindesmærker må ikke flyttes, fjernes eller ændres uden frednings- nævnets og fredningstyrelsens samtykke.
Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige, i Norge næsten 70, og i Danmark inkl. Skånelandene og Slesvig ca. 220. Læs videre her.
Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.