Faktaboks
- Kommune
- Randers Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 191317
- Sted- og lokalitetsnummer
- 140902-55
- Anlæg
- Runesten, Vikingetid (dateret 900 e.Kr. - 1066 e.Kr.)
Runesten, Borup-sten
Oversigtsfoto
Original fredningstekst
Borup-sten. Runesten af granit/gnejs. Stenen er 170 cm høj og 80 cm bred. På stenens ene bredside en indskrift som i oversættelse lyder Asi (Æsi) rejste denne sten efter Thorgot, sin fader, Boves søn, den bedste(?) thegn. Står i Borup kirkes våbenhus.
Undersøgelseshistorie
- 1995
- Byggeri og anlæg - Kulturhistorisk Museum RandersOmlægning af pigstensbrolægning omkring Borup Kirke.
- 1995
- Anmeldelse fra privat - Kulturhistorisk Museum Randers
- 1995
- Museal besigtigelse - Kulturhistorisk Museum RandersVed norddøren fandtes en ca. 170 cm stor flad sten med runetegn i to bånd. Stenen ligger som syldsten og ca. 2/3 er formentlig skjult. Marie Stoklund er underrettet.
- 1995
- Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceBesigtigelsen resulterede i, at KHM og N02 sammen vil foretage en undersøgelse.
- 2015
- Registreringsprojekt/runesten - KulturstyrelsenBorup-sten. Runesten af granit/gnejs. Stenen er 170 cm. høj og 80 cm. bred. På stenens ene bredside en indskrift som i oversættelse lyder ” Asi (Æsi) rejste denne sten efter Thorgot, sin fader, Boves søn, den bedste(?) thegn”. Det er ikke utænkeligt, at den Bove, der omtales i indskriften, har været grundlæggeren af landsbyen. Den stedlige dialektudtale af Borup peger tilbage mod et tostavet forled, der kan rekonstrueres som olddansk Bóva-þorp. Stednavne på -rup, -strup, -drup m.fl. (gammeldansk -thorp) menes generelt at være grundlagt i senvikingetiden og i middelalderen, og tilstedeværelsen af en vandmølle samt sognets bebyggelseshistorie synes at understøtte en teori om, at Borup har været et stormandssæde (Lerche Nielsen 1996). Runesten genanvendt som tærskelsten i stenbrolægning omkring kirke. Fundet i forsommeren 1995 under omlægning af stenbrolægningen omkring Borup Kirke. Runestenen lå som tærskelsten under norddøren med runesiden opad. Står i Borup kirkes våbenhus. Datering: 970-1020.
- 2015
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
Runesten
Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige, i Norge næsten 70, og i Danmark inkl. Skånelandene og Slesvig ca. 220. Læs videre her.
Vikingetid
Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.
