Gørlev sten 1 (ældre foto)
.
Gørlev sten 1 (ældre foto)
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
342130
Sted- og lokalitetsnummer
030206-173
Anlæg
Runesten, Vikingetid (dateret 800 e.Kr. - 850 e.Kr.)

Original fredningstekst

Gørlev-sten 1. Runesten af granit/gnejs. Stenens fulde højde er 315 cm, højden over gulvet er 218 cm. A-siden er 88 cm bred, B-siden er 104 cm bred. Stenens tykkelse er ca. 35 cm. Indskriften er placeret på begge sider af stenen. To parallelle linjer med rammestreger på henholdsvis A- og Bsiden. B-sidens øverste runer er meget utydelige. Indskriften lyder i oversættelse: ” Tjodvi rejste denne sten efter Odinkar. fuþarkhniastbmlR. Nyd kumlet vel! {þmk} Tidsel, mistelten, lille kiste. Jeg satte runerne rigtigt. Gunne, Armund...”. Opbevares i Gørlev Kirkes våbenhus.

Undersøgelseshistorie

2015
Registreringsprojekt/runesten - KulturstyrelsenGørlev-sten 1. Runesten af granit/gnejs. Stenens fulde højde er 315 cm, højden over gulvet er 218 cm. A-siden er 88 cm bred, B-siden er 104 cm. bred. Stenens tykkelse er ca. 35 cm. Indskriften er placeret på begge sider af stenen. To parallelle linjer med rammestreger på henholdsvis A- og B-siden. B-sidens øverste runer er meget utydelige. Indskriften lyder i oversættelse: ” Tjodvi rejste denne sten efter Odinkar. fuþarkhniastbmlR. Nyd kumlet vel! {þmk} Tidsel, mistelten, lille kiste. Jeg satte runerne rigtigt. Gunne, Armund...”. Gunni, Armundr er evt.tilføjet af en anden rister. Runesten genanvendt som tærskelsten foran det senmiddelalderlige våbenhus, men den kan stamme fra en ældre bygning. Gørlev Kirke er muligvis bygget i 1100-tallet. Opdaget som tærskelsten foran det søndre, senmiddelalderlige våbenhus i 1921 og på et hængende hår genbrugt ved støbningen af en ny cementtrappe. Opbevares i Gørlev Kirkes våbenhus. Datering 800-850 / Ældre vikingetid.
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Runesten

Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige, i Norge næsten 70, og i Danmark inkl. Skånelandene og Slesvig ca. 220. Læs videre her.

Runer

Vikingetid

Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links